
DSUs europæiske paraplyorganisation, ECOSY - Young European Socialist, holder i denne weekend kongres i Warszawa. DSU deltager med fire delegerede.
Kongressen har indtil videre været uhyre spændende med gæstetalere af blandt andet Poul Nyrup Rasmussen, PES, og Pascal Lamy, WTO. DSU har været meget aktiv i debatterne i løbet af kongresen - og her til morgen blev Peter Hummelgaard Thomsen valgt til den såkaldte Control Commission med et overvældende antal stemmer.
Kongressen har indtil videre været uhyre spændende med gæstetalere af blandt andet Poul Nyrup Rasmussen, PES, og Pascal Lamy, WTO. DSU har været meget aktiv i debatterne i løbet af kongresen - og her til morgen blev Peter Hummelgaard Thomsen valgt til den såkaldte Control Commission med et overvældende antal stemmer.
Kongressen afholdes under overskriften - Our Future of Europe - 15 år efter, at ECOSY blev stiftet som organisation. Det er samtidig den kongres med det største antal deltagere, hvilket naturligvis også har betydet en række spændende og udfordrende debatter om blandt andet det skandinaviske flexsecurity system.
I internationale samarbejdsorganisationer som ECOSY arbejder DSU i et tæt samarbejde med de øvrige nordiske organisationer i FNSU (Forbundet af Nordiske Socialdemokratiske Ungdomsforbund). Det var derfor også en meget stor tilfredsstillelse, at FNSU ved lørdag morgens afstemninger endnu engang viste, at vi er den stærkeste region i ECOSY - og fik valgt præcist de kandidater, vi havde stillet op.
Udover de politiske debatter har delegationen fra DSU været meget aktive med at styrke kontakter i forhold til PES-aktivist netværket, DSU er ved at starte op i samarbejde med Socialdemokraterne. Mange her til kongressen er eksempelvis meget imponeret over, at DSU stiller med en stor flok aktivister til at hjælpe vores franske kammerater med valget.
Fra DSU deltager: Isabella Frenning (HoD, ECOSY Bureau medlem og næstformand i DSU), Peter Hummelgaard Thomsen (formand for DSUs Internationale Udvalg), Trine Bramsen (PES Aktivist netværket) og Peter Strauss Jørgensen (IUSY Vicepræsident)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar