Den amerikanske økonomi er i krise, - læs mere her
mandag den 10. december 2007
søndag den 25. november 2007
Internationalt udvalg varmer op til præsidentvalget USA '08, og tilbyder dig:
- Studietur til USA
- International konference
- De seneste nyheder og analyser
Læs mere på temasiden ved at klikke her
onsdag den 14. november 2007
Det pakistanske kaos
Anne Paulin
Mens vi i DSU de seneste 3 uger har været optaget af at føre valgkamp, har den øvrige verden ikke af den grund stået stille.
Det er bekymrende, og vi vil komme til at følge udviklingen meget tæt.
Mens vi i DSU de seneste 3 uger har været optaget af at føre valgkamp, har den øvrige verden ikke af den grund stået stille.
Mest bemærkelsesværdigt på den internationale scene er uroen i Pakistan, som general Musharraf har erklæret i undtagelsestilstand.
Det er en yderst uheldig sitution, hvor demokratiet er under alvorligt pres. Sikkerhedspolitisk er det ikke blot en krise af national karakter for Pakistand, men derimod en tilstand der kan få alvorlige konsekvenser internationalt. det er problematisk, at Pakistan er en atomstat som altså nu er udsat for, hvad nogle ville betegne som et militærkup. Pakistan, - og general Musharraf, har længe været en nøglespiller i kampen mod international terrorisme.
At uroen i så høj grad hersker i Pakistan i øjeblikket bringer en frygt med sig; nemlig en frygt for, at de talebanmilitser som hærger i store dele af landet og ved de afghanske grænser, vil vokse sig endnu stærkere.
Det er bekymrende, og vi vil komme til at følge udviklingen meget tæt.
onsdag den 24. oktober 2007
Artikel fra Kristeligt Dagblad idag: Unge kæmper for at verden skal nå 2015 målene
Af Maria Bendix Olsen
24 ungdomspolitikere fra Danmark og Afrika har i denne uge diskuteret, hvordan verden skal nå de såkaldte 2015-mål om blandt andet mindre fattigdom, mere ligestilling og mere uddannelse. Målene blev sat i år 2000 af verdens regeringsledere og tidsmæssigt er man halvvejs i processen. Men alle er enige om, at der skal mere handling og vilje til, hvis alle målene skal nås. På Krogerup Højskole mødte Kristeligt Dagblad Alex, Janet og Lea, der fortalte om deres idéer og gode råd til, hvordan man når de otte mål om en bedre verden.
24 ungdomspolitikere fra Danmark og Afrika har i denne uge diskuteret, hvordan verden skal nå de såkaldte 2015-mål om blandt andet mindre fattigdom, mere ligestilling og mere uddannelse. Målene blev sat i år 2000 af verdens regeringsledere og tidsmæssigt er man halvvejs i processen. Men alle er enige om, at der skal mere handling og vilje til, hvis alle målene skal nås. På Krogerup Højskole mødte Kristeligt Dagblad Alex, Janet og Lea, der fortalte om deres idéer og gode råd til, hvordan man når de otte mål om en bedre verden.
Alex Muianga, Mozambique. 27 år. Rådgiver unge.
Når du går rundt i Mozambique, hvor ser du et behov for at sætte ind for at nå 2015-målene?
– Der skal sættes ind mange steder. Alt for mange er så fattige, at de stjæler for at overleve. Kvinder dør, fordi de er gravide, som om det er en sygdom at være gravid. HIV-smitten stige og stiger og mange dør også af malaria.
Hvad vil du rådgive din regering til at gøre for at nå nogle af målene?
– De skal tillade alle at gå i skole. Som det er nu, så bliver en pige smidt ud, hvis hun bliver gravid. Men nogle af dem er jo 11-12 år, når de bliver gravide, og det er ikke et valg. De bliver misbrugt af for eksempel lærerne, men alligevel ender pigerne med at gå hjemme og ikke få nogen uddannelse. De smitter jo ikke med deres graviditet. I stedet skal der være rådgivning på skolerne. Og seksualundervisning. For hvis de får en abort, så dør i jo i mange tilfælde. Det er ikke respekt for mennesker.
Hvad er det vigtigste af de otte mål?
– Nummer seks, at stoppe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme. Netop det mål bør inddrages i alle projekter, der laves i Afrika, for vi når intet, hvis der ikke gøres noget for alle dem, der dør på grund af sygdommene.
Lea Wermelin prioriterer at halvere fattigdom og sult.
Lea Wermelin prioriterer at halvere fattigdom og sult.Lea Wermelin. 22 år. Socialdemokratisk Ungdom
Set med dine øjne, hvor skal man sætte ind for at nå 2015-målene?
– Fra et dansk perspektiv mener jeg, at Danmark skal øge bistanden, ligesom mange af os ungdomspolitikere også forslog tidligere på året. Bistanden skal op på en procent for på den måde at komme noget af verdens fattigdom til livs. Samtidig mener jeg, at vi bør slette ulandedes gæld til Danmark, fordi de er med til at hæmme u-landedes vækst.
Hvis du skal vælge kæmpe for kun et af målene, hvilket et vil du vælge?
-Hvis man kigger på det, som redder flest menneskeliv, så er det mål 1, altså halvere fattigdom og sult. Hvis man når det, så er vi nået rigtig langt. Det er ufatteligt, at man allerede i dag kan sikre alle mennesker et anstændigt liv med mad og vand på bordet, men ikke har gjort det.
Janet Akao fra Uganda prioriterer uddannelse til alle.
Janet Akao, Uganda. 26 år. Socialarbejder
.
Hvor mangler Uganda at sætte ind, hvis man skal nå 2015-målene?
– Der er allerede et mål om, at alle skal i grundskole, men mange børn kommer alligevel ikke i skole eller dropper ud efter noget tid, hvis der for eksempel ikke er mad i skolen, de skal gå meget langt til skole eller hvis undervisningsmiljøet diskriminerer pigerne. Det skal der stadig arbejdes på.
Hvad ville du rådgive Ugandas præsident til at gøre for at nå 2015-målene?
– Jeg ville fokusere på, at der skal være en mere lige fordeling af den social service. Som det er nu, er det meget ulige, for eksempel i forhold til hvem der har adgang til skole og hospitaler. Hvis man sætter ind der, så viser man, at man ønsker at nå målene.
Hvilket mål er din favorit?
- Nummer to, Uddannelse til alle. Uddannelse giver folk langt flere muligheder. Og de vil kunne blive oplyst om for eksempel risikoen for at få hiv/aids, hvilket de ikke vil, hvis de blvier holdt derhjemme. Mødet mellem de unge skulle oprindeligt munde ud i en række anbefalinger til, hvad der skal gøres, for at nå 2015-målene. Disse anbefalinger skulle de unge – hvis der ikke var blevet udskrevet valg onsdag – overrække udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til et møde med hende torsdag. På grund af valget vil de unge nu overrække anbefalingerne til ministeriet, så de vil ligge klar til den kommende minister, som de på et tidspunkt vil bede om et nyt møde med.
.
2015-målene
2015-målene er en række konkrete mål for at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af kvinder i hele verden inden udgangen af år 2015. De er resultatet af en aftale mellem verdens statsledere og regeringschefer, som blev til på FN's topmøde i september 2000. Nu er man således lidt over halvvejs - tidsmæssigt i hvert fald. Kilder: http://www.2015.dk/, Udenrigsministeriet.De otte mål: 1. Halvere fattigdom og sult. 2. Sikre grundskoleuddannelse for alle. 3. Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder. 4. Mindske spædbarns- og børnedødeligheden med to tredjedele.5. Mindske dødeligheden blandt gravide og fødende ekvinder. 6. Stande udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme.7. Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling. 8. Opbygge et globalt partnerskab for udvikling.
Læs mere om målene på http://www.2015.dk/
Afrikansk besøg i DSU
DSU, SFU, RU, KDU, VU og KU har gennem det sidste år deltaget i et samarbejde med FN’s udviklingsprogram om Danmarks bidrag til FN’s 2015 mål. I marts præsenterede vi vores fælles udspil ”Større & bedre” til både Ulla Tørnæs og til partiernes ordførere. Selvom det er historisk, at vi på tværs af politiske uenigheder kan blive enige blandt de danske politiske ungdomsorganisationer om både min.1 %, mere multilateral bistand og gældslettelse udover udviklingsbistanden, så er det måske endnu mere interessant om også unge, der dagligt konfronteres med udfordringerne i udviklingslandene, er enige. På den baggrund har ungdomsorganisationerne i samarbejde med Udenrigsministeriet og UNDP inviteret 12 afrikanske unge fra henholdsvis Liberia, Uganda, Mozambique, Kenya og Somaliland til Danmark for at deltage i et fire dages seminar om svage stater og uddannelse. Seminaret skal ende med endnu en opfordring til Udviklingsminister, Ulla Tørnæs.
Fredag d. 19. oktober
Vi havde ventet tre timer før vi så Victor gå med hastige skridt hen til informationen i lufthavnen. Vi havde fået hans navn råbt op, da vi stadig ikke havde mødt vores gæster på trods af, at deres fly var landet for en halv time siden. Det var en cirka to meter høj konstant smilende mand vi mødte, og som skyndte sig med at undskylde for forsinkelsen. Deres bagage var strandet i Amsterdam. Det virkede som en uoverskuelig situation efter tre timer på kaffe i Kastrup lufthavn. Men humøret var højt fra begge sider, så efter de havde fået et par timer på hotellet ovenpå deres 16 timer lange tur, var de friske på at mødes med de andre danske og afrikanske repræsentanter til middag og diskussion. De var dog ikke helt forberedt på vejret, så vi måtte finde sko, jakker, trøjer og strømper frem til de frysende ugandanesere, men så var de også klar til en weekend i København inden afgang mod Krogerup Højskole mandag.
- Rune
Fredag d. 19. oktoberVi havde ventet tre timer før vi så Victor gå med hastige skridt hen til informationen i lufthavnen. Vi havde fået hans navn råbt op, da vi stadig ikke havde mødt vores gæster på trods af, at deres fly var landet for en halv time siden. Det var en cirka to meter høj konstant smilende mand vi mødte, og som skyndte sig med at undskylde for forsinkelsen. Deres bagage var strandet i Amsterdam. Det virkede som en uoverskuelig situation efter tre timer på kaffe i Kastrup lufthavn. Men humøret var højt fra begge sider, så efter de havde fået et par timer på hotellet ovenpå deres 16 timer lange tur, var de friske på at mødes med de andre danske og afrikanske repræsentanter til middag og diskussion. De var dog ikke helt forberedt på vejret, så vi måtte finde sko, jakker, trøjer og strømper frem til de frysende ugandanesere, men så var de også klar til en weekend i København inden afgang mod Krogerup Højskole mandag.
- Rune
.
Lørdag d. 20. oktober
Vi fortsatte den sociale weekend inden seminarets start om mandagen med en tur til det fynske – nærmere bestemt Region Syds regionskursus på Gadsbølle. Vores tre gæster fra Uganda; Pam, Janet og Victor var alle meget imponerede over togturen, specielt da toget krydsede Storebælt under vandet. I Bred blev vi mødt af Simon Lausten og Kasper Højde og vores gæster lagde kækt ud med ”Fyn er fin”, og så var stilen lagt til en dag med god stemning og gode oplevelser. Vi startede med en frokost, da vi ankom, men derefter gik tiden med oplæg på kurserne. Pam, Janet og Victor fortalte levende om udfordringerne i Uganda og deres organisation ”Straight Talk Foundation”, der laver radioprogrammer om reproduktiv sundhed og seksuelle rettigheder. DSU’erne var meget spørgelystne, så der blev både debatteret og tegnet kort over Uganda på tavlen, og grinet højlydt, da Pam fortalte, at det eneste hun savnede fra Uganda var solen.
I kreatiden spillede Viktor fodbold, og fik danset en sejrsdans, da han scorede. Pam og Janet forsøgte at synge med på Kim Larsen, mens de lavede græskar ansigter til Haloween festen om aftenen. .jpg)
.jpg)
Middagen var i ægte Cæcilie stil en sand fornøjelse, og også de traditionelle DSU sange gav stor glæde hos vores gæster. De ville også være med, så vi bidrog med ”Maybe danish girls are pretty, but the wheather’s pretty shitty”.
Resten af aftenen blev der festet og danset indtil det sidste tog mod København, hvor Pam, Janet og jeg tog afsted. Victor var dog frisk, så han blev og sov på Gadsbølle.
- Lea
Resten af aftenen blev der festet og danset indtil det sidste tog mod København, hvor Pam, Janet og jeg tog afsted. Victor var dog frisk, så han blev og sov på Gadsbølle.
- Lea
.
Søndag d. 21. oktober
Efter besøget og festen på Fyn var der et let program søndag. Vi skulle alle forbi IBIS (humanitær organisation) og høre om deres arbejde. Det viste sig at være lettere besværligt at få alle afrikanske deltagere til at ankomme på samme sted til samme tid, men lidt forsinkede nåede vi frem til IBIS’s lokaler på Nørrebrogade. Her fortalte en frivillig om IBIS arbejde, og deltagerne var meget debativrige og interesserede i specielt deres mærkesag; inddragelse af de lokale i arbejdet. Senere på aftenen tog pigerne i byen med en veninde fra Sverige, mens vi hev Victor med på Oscar (homocafé) ved Rådhuspladsen. Victor og nogle andre afrikanske deltagere arbejder med seksuel oplysning i deres organisationer, men helt privat mener de at homoseksualitet er en negativ vestlig indflydelse. Da Victor er en meget tænksom fyr, mente vi, at han sikkert ville kunne ændre holdning. Så vi hev ham altså med på Oscar. Da han hørte at de fleste gæster nok virkelig var ægte homoseksuelle, så han lidt skræmt ud, men senere påstod han i hvert fald, at det ikke betød så meget, og det måske var en meget god ide at organisere det som i Danmark i modsætning til i Uganda, hvor homoseksualitet er ulovligt.
Efter besøget og festen på Fyn var der et let program søndag. Vi skulle alle forbi IBIS (humanitær organisation) og høre om deres arbejde. Det viste sig at være lettere besværligt at få alle afrikanske deltagere til at ankomme på samme sted til samme tid, men lidt forsinkede nåede vi frem til IBIS’s lokaler på Nørrebrogade. Her fortalte en frivillig om IBIS arbejde, og deltagerne var meget debativrige og interesserede i specielt deres mærkesag; inddragelse af de lokale i arbejdet. Senere på aftenen tog pigerne i byen med en veninde fra Sverige, mens vi hev Victor med på Oscar (homocafé) ved Rådhuspladsen. Victor og nogle andre afrikanske deltagere arbejder med seksuel oplysning i deres organisationer, men helt privat mener de at homoseksualitet er en negativ vestlig indflydelse. Da Victor er en meget tænksom fyr, mente vi, at han sikkert ville kunne ændre holdning. Så vi hev ham altså med på Oscar. Da han hørte at de fleste gæster nok virkelig var ægte homoseksuelle, så han lidt skræmt ud, men senere påstod han i hvert fald, at det ikke betød så meget, og det måske var en meget god ide at organisere det som i Danmark i modsætning til i Uganda, hvor homoseksualitet er ulovligt.
-Miki
.
.
Mandag d. 22. oktober
Mandag morgen var der afgang mod Krogerup Højskole i Humlebæk, hvor selve seminaret skulle afvikles. Om eftermiddagen havde vi præsentationsoplæg fra alle organisationer. ”Vores Victor” fra Uganda mener at rettidighed er forklaring på det udviklede danske samfund, så han blev en hard core ”Timekeeper”, der sammen med undertegnede fik muligheden for at dirigere seminarets første formelle sammenkomst. Der blev slået hårdt ned på deltagere, der ikke forstod tidens vigtighed. Alligevel blev tidsplanen noget overskredet efter adskillige oplæg. Ismael fra Somaliland (hvis du vil være ven med ham, må du endelig ikke forveksle det med Somalia!!!) holdt en halvtimes informativ powerpoint-show (alt fra demografi, til afrikanske fortællinger), mens KU’erne brillerede ved at mene, at de ikke mente… …at konservatisme ikke betød noget…:S Vi bevægede os forvirrede videre til KDU’erne der underholdt med at forklare deres værdier ved at tegne mursten og pinde på tavlen…Efter alle de intellektuelle udfordringer kendte vi hinanden godt og var klar til det egentlige arbejde med skrøbelige stater og uddannelse som en opfølgning på ”Større og bedre”.
-Miki
-Miki
tirsdag den 16. oktober 2007
Befolkningen der fravalgte demokratiet
Af: Anne Paulin, næstformand i IU Rusland:
Det har ikke handlet om, hvorvidt Ruslands præsident Vladimir Putin ville bevare magten eller ej. Dette har Putin selv ved adskillige lejligheder udtrykt, at han agter. Spørgsmålet om hvordan præsidenten, der på baggrund af en grundlovsbestemmelse, er nødt til at afgive præsidenttitlen til marts 2008, fortsat vil herske over verdens største land, har i højere grad været til diskussion. Ville Putin lave om i grundloven for på denne måde at sikre sig endnu en præsidentperiode, (og ganske givet flere herefter)? Analyser af, at dette trods alt ville være et for udemokratisk træk, - ikke mindst set med vestlige øjne udefra, har dog fået mange eksperter til at pege på, at en "putinsk" stedfortræder på præsidentposten, med andre ord en marionet direkte styret af Putin selv, i højere grad ville være Putins fremgangsmåde. Dette bliver sandsynligvis situationen, men imidlertid har Putin dog ikke tænkt sig udelukkende at være dukkefører i det skjulte. Putin vil nemlig være Ruslands næste premierminister.
Premierminister Putin
Det var på en kongres for det pro-putinske parti Forenet Rusland, at Putin sidste weekend annoncerede, at han var rede til at stille op som premierministerkandidat på partiets liste. Disse nye ambitioner fra Putin skal i høj grad ses i tråd med den nylige udpegning af den ældre embedsmand Viktor Zubkov som premierminister for en måneds tid siden. Viktor Zubkov betragtes af mange som Putins arvtager som russisk præsident. Hvorfor den relativt unge Putin (54), vælger at pege på den ældre, i øvrigt ukendte Zubkov som nuværende premierminister og sandsynligvis kommende præsident, rejser en række nye spørgsmål omkring den fremtidige magtfordeling. To teorier er herskende:
1# kransekagefigursteorien
Premierminister, præsident, - what’s the difference? Nogle steder har man kun en premierminister, andre steder kun en præsident. I Rusland har man begge; en præsident med magt, og en premierminister uden meget at skulle have sagt. Men det modsatte er også set andetsteds; at præsidentposten er en ceremoniel kransekagefigurspost, og premierministeren er den egentlige magtudøver. Sådan kunne det også blive i Rusland. Med andre ord, er det en mulighed, at Putin efter at være blevet premierminister vil sørge for, at konstitutionen ændres således, at præsidenten og premierministeren vil foretage et opgave- og magtmæssigt skift.
2# teorien om den gamle mand med det dårlige helbred
At indsætte en gammel ukendt mand med et dårligt helbred til at lede nationen, er set gentagende gange i russisk (sovjetisk) historie. Derfor ville det da også være mere end oplagt, at Zubkov efter et rum tid på præsidentposten af helbredsmæssige årsager må se sig nødtvunget til at gå af. …Og gæt selv, hvem der står klar i kulissen til at overtage roret? Der er nemlig intet til hindre for, at Vladimir Putin, i modsætning til i det amerikanske system, efter en pause igen kan tage 2 perioder á 4 år som præsident for Rusland. Denne mulighed er ligeså ganske oplagt.
Befolkningen der fravalgte demokratiet
Læseren af dette har nok bemærket, at denne kommentar har udgangspunkt i kritikken. Af åbenlyse grunde finder jeg Putins fremgangsmåde udemokratisk.Men hvad nytter i øvrigt min mening, når den almene russer mener, at Putin er det bedste, der nogensinde er hændt deres hårdtprøvede nation? For dette er nemlig den udbredte holdning. Russerne er glade for deres præsident, som har formået at sætte gang i den russiske økonomi. Det kan mærkes, og størstedelen af russerne vil nikke genkendende til udsagnet om, at de har fået forbedret deres levestandard under Putin, (at uligheden; variablen mellem rigeste og fattigste er i eksplosiv stigning, er imidlertid en anden, men ikke desto mindre relevant historie).Det russerne til gengæld har måttet afgive er presse og ytringsfrihed, - med andre ord, demokratiske grundsten. Men når man som størstedelen af russerne er opvokset i Sovjetunionens tyranni, er det selvfølgelig oplagt, at basale rettigheder som ytringsfriheden aldrig for alvor har haft muligheden for at stadfæste sig i den almene russers bevidsthed. Derfor har det været så let for Putin at sovjetisere det russiske demokrati. Endelig skal man ikke undervurdere effekten af, at demokrati måske kan lyde ganske godt, - men penge er til at tage og føle på, og ikke mindst blive mæt af.
Vi kæmper for at åbne øjne
Med andre ord mener jeg ikke, at man blot kan pege fingre af russerne og proklamere; "bare ærgerligt, - der gik I glip af demokratiet!"Det er vigtigt, at de vestlige medier og politikere har fokus på det, der i øjeblikket sker i Rusland. Landets økonomi vokser sig større og større, den russiske hær er under genopbygning, og Ruslands store energireserver holder store dele af nabostaterne i et forhold af uheldig afhængighed.Rusland er ikke længere de sørgelige rester af det forliste sovjetiske eksperiment, men en nation der fortsat i de kommende år vil genpositionere sig selv som stormagt.At Ruslands demokrati har lidt så alvorlige knæk, som vi har set med Putins nye manøvre, er et tab for den frie verden. Det er klart, at denne udvikling er stærkt bekymrende for DSU. Særligt i forhold til vores venner i det diktatoriske Hviderusland ser vi store farer forbundet med de antidemokratiske vinde, som blæser fra Kreml. Dette bekræfter os i, at vores støtte til de der arbejder for at åbne øjne og udbrede den demokratiske tankegang, er relevant og altafgørende.
Fra Belarus
september 25, 2007
Appealto the United Nations General Assemblyfrom the Presidium of Belarusian Social-Democratic Party (Hramada)
Highly respected Ladies and Gentlemen!
On September, 18 at 3 p.m. in New York 62-nd session of the United Nations General Assembly will be opened.Intensive agenda will be proposed to representatives of the UN member-states.Session will start from the minute silence devoted to prayer and thoughts.At the same moment Belarusian social-democrats, citizens of good will in Belarus will think of disappeared politicians, political prisoners, about persons whose rights are breaking by the authorities in our country.At the same moment in the assembly hall Professor Aliaksandar KAZULIN also could be present. He was asked several years ago to become as a resident minister of the Republic of Belarus in the United Nations Organization. Later this appointment was cancelled because of A. Kazulin free-thinking. After Professor A. Kazulin gave a dare to Belarusian State-ruler and took an active part in Presidential elections on March, 25 2006 he was arrested. On July, 13 2006 ex-candidate for Presidency in Belarus, Chairman of the Belarusian Social-Democratic Party (Hramada) was put into prison for 5 years 6 months.On September, 19 one year passed from the moment of verdict on A. Kazulin came into force.Independent observers, human rights defending organizations in Belarus and abroad, many of the international organizations consider criminal case against A. Kazulin as a politically motivated. “Amnesty International” recognized Aliaksandar Kazulin as a prisoner of conscience.Last year autumn Professor A. Kazulin who kept 53-days long political hunger-strike pressed for bringing up question on human rights violation in Belarus at UN Security Council meeting.At the present time General public prosecutor of the Republic of Belarus is considering complaint with A. Kazulin discharge demand.This complaint exhausts all the internal resources of appeal which are provided by Belarusian legislation. National juridical system is strongly rejecting of correcting laws and rights violations concerning A. Kazulin. Advocacy of A. Kazulin is preparing complaint to Human Rights UN Committee and papers will arrive to the Committee nearest days.We know that UN General Assembly on this session will consider problems of assistance to justice and international law, problems of human rights encouragement. We also know that official Belarusian delegation will propose “alternative” approach in human rights defending which will not leave any space for real rights defense of A. Kazulin as well as other Belarusian political prisoners.Therefore we are calling to UN General Assembly and UN bodies like High Commissioner Department, Human Rights Council, Working Group on Enforced or Involuntary Disappearances take under control cases of disappearances in Belarus, politically motivated criminal cases, to demand from Belarusian government to meet its engagements in human rights field.We are calling to UN General Assembly and UN Committee on Human Rights to pay special attention for consideration the complaint about breaking by Republic of Belarus of many articles of the International Covenant on Civic and Political Rights regarding Professor A. Kazulin.Unlawful imprisoning of Aliaksandar Kazulin lasts 550 days and after hunger-strike it is mortally dangerous for him.Aliaksandar KAZULIN have to be free!Anatoli Liaukovich,Acting chairman ofBelarusian Social-Democratic Party (Hramada)
September, 17 2007Minsk
Appealto the United Nations General Assemblyfrom the Presidium of Belarusian Social-Democratic Party (Hramada)
Highly respected Ladies and Gentlemen!
On September, 18 at 3 p.m. in New York 62-nd session of the United Nations General Assembly will be opened.Intensive agenda will be proposed to representatives of the UN member-states.Session will start from the minute silence devoted to prayer and thoughts.At the same moment Belarusian social-democrats, citizens of good will in Belarus will think of disappeared politicians, political prisoners, about persons whose rights are breaking by the authorities in our country.At the same moment in the assembly hall Professor Aliaksandar KAZULIN also could be present. He was asked several years ago to become as a resident minister of the Republic of Belarus in the United Nations Organization. Later this appointment was cancelled because of A. Kazulin free-thinking. After Professor A. Kazulin gave a dare to Belarusian State-ruler and took an active part in Presidential elections on March, 25 2006 he was arrested. On July, 13 2006 ex-candidate for Presidency in Belarus, Chairman of the Belarusian Social-Democratic Party (Hramada) was put into prison for 5 years 6 months.On September, 19 one year passed from the moment of verdict on A. Kazulin came into force.Independent observers, human rights defending organizations in Belarus and abroad, many of the international organizations consider criminal case against A. Kazulin as a politically motivated. “Amnesty International” recognized Aliaksandar Kazulin as a prisoner of conscience.Last year autumn Professor A. Kazulin who kept 53-days long political hunger-strike pressed for bringing up question on human rights violation in Belarus at UN Security Council meeting.At the present time General public prosecutor of the Republic of Belarus is considering complaint with A. Kazulin discharge demand.This complaint exhausts all the internal resources of appeal which are provided by Belarusian legislation. National juridical system is strongly rejecting of correcting laws and rights violations concerning A. Kazulin. Advocacy of A. Kazulin is preparing complaint to Human Rights UN Committee and papers will arrive to the Committee nearest days.We know that UN General Assembly on this session will consider problems of assistance to justice and international law, problems of human rights encouragement. We also know that official Belarusian delegation will propose “alternative” approach in human rights defending which will not leave any space for real rights defense of A. Kazulin as well as other Belarusian political prisoners.Therefore we are calling to UN General Assembly and UN bodies like High Commissioner Department, Human Rights Council, Working Group on Enforced or Involuntary Disappearances take under control cases of disappearances in Belarus, politically motivated criminal cases, to demand from Belarusian government to meet its engagements in human rights field.We are calling to UN General Assembly and UN Committee on Human Rights to pay special attention for consideration the complaint about breaking by Republic of Belarus of many articles of the International Covenant on Civic and Political Rights regarding Professor A. Kazulin.Unlawful imprisoning of Aliaksandar Kazulin lasts 550 days and after hunger-strike it is mortally dangerous for him.Aliaksandar KAZULIN have to be free!Anatoli Liaukovich,Acting chairman ofBelarusian Social-Democratic Party (Hramada)
September, 17 2007Minsk
Burmese defy army warning and March against Military Dictatorship
september 25, 2007
IUSYs Præsidium har netop sendt denne udtalelse ud i forbindelse med situationen i Burma.—
IUSY Statement 25th September 2007
Burmese defy army warning and March against Military Dictatorship
Since the 15th August, protests have been sparked by actions undertaken by the ruling junta in Burma, in particular their decision to double fuel prices which have hit people hard in the impoverished nation.
On 5th September the junta injured several monks at a protest in Pakokku, apologies were not forthcoming which drew fresh protests by monks and daily marches in Burmese cities have gradually gathered in size since 18th September. On the 22nd September 1000 monks marched to the home of Aung San Suu Kyi in Rangoon. On the 24th September new Rangoon marches draw at least 50,000.
Several thousand monks and civilians in Burma’s main city Rangoon have defied military orders and have begun fresh anti-government protests. Earlier today lorries with loudspeakers warned residents that the protests could be ‘dispersed by military force’. The protesters have been handing out pictures of Burmese independence hero Aung San, the deceased father of Aung San Suu Kyi. They are also carrying flags, including some bearing the image of a fighting peacock used by the students during the 1988 pro-democracy uprising.
Students are also openly marching today as opposed to simply forming a chain and clapping on Monday. The junta which violently repressed the 1988 protests killing some 3000 people finally broke its silence over the mounting protests saying yesterday that it was ready to “take action” against the protesters.
IUSY calls on the military junta to avoid bloodshed and allow for dialogue on the basis of democracy to address the issues of the Burmese people that are marching on the country’s streets. Moreover IUSY strongly urges the junta to take this opportunity to launch a process of real political reform.
In the coming days at the UN General Assembly, many countries particularly the US will be putting pressure on Asian countries to tackle the mounting instability and political oppression in Burma. IUSY firmly believes that the UN can provide a framework that will aid Burma to make a transition through political reform to a real democracy.
China is one of the closest allies of the ruling junta in Burma, but so far it has not made a public comment about the protests there. But China will be concerned about two things: the stability of Burma and the image of China. A stable Burma is important for China, as it is a corridor to the Indian Ocean and also a valuable trading partner. So instability or even war in Burma is not in Chinas interest. But neither is a bloodily crackdown, because China is worried about its own image in the run up to the next years Beijing Olympic Games. IUSY calls on China to play a more proactive role in relation to the question of Burma and support a move to pressure the junta into political reform and allow for a return to democracy and social and economic development which will benefit all Burmese people.
IUSYs Præsidium har netop sendt denne udtalelse ud i forbindelse med situationen i Burma.—
IUSY Statement 25th September 2007
Burmese defy army warning and March against Military Dictatorship
Since the 15th August, protests have been sparked by actions undertaken by the ruling junta in Burma, in particular their decision to double fuel prices which have hit people hard in the impoverished nation.
On 5th September the junta injured several monks at a protest in Pakokku, apologies were not forthcoming which drew fresh protests by monks and daily marches in Burmese cities have gradually gathered in size since 18th September. On the 22nd September 1000 monks marched to the home of Aung San Suu Kyi in Rangoon. On the 24th September new Rangoon marches draw at least 50,000.
Several thousand monks and civilians in Burma’s main city Rangoon have defied military orders and have begun fresh anti-government protests. Earlier today lorries with loudspeakers warned residents that the protests could be ‘dispersed by military force’. The protesters have been handing out pictures of Burmese independence hero Aung San, the deceased father of Aung San Suu Kyi. They are also carrying flags, including some bearing the image of a fighting peacock used by the students during the 1988 pro-democracy uprising.
Students are also openly marching today as opposed to simply forming a chain and clapping on Monday. The junta which violently repressed the 1988 protests killing some 3000 people finally broke its silence over the mounting protests saying yesterday that it was ready to “take action” against the protesters.
IUSY calls on the military junta to avoid bloodshed and allow for dialogue on the basis of democracy to address the issues of the Burmese people that are marching on the country’s streets. Moreover IUSY strongly urges the junta to take this opportunity to launch a process of real political reform.
In the coming days at the UN General Assembly, many countries particularly the US will be putting pressure on Asian countries to tackle the mounting instability and political oppression in Burma. IUSY firmly believes that the UN can provide a framework that will aid Burma to make a transition through political reform to a real democracy.
China is one of the closest allies of the ruling junta in Burma, but so far it has not made a public comment about the protests there. But China will be concerned about two things: the stability of Burma and the image of China. A stable Burma is important for China, as it is a corridor to the Indian Ocean and also a valuable trading partner. So instability or even war in Burma is not in Chinas interest. But neither is a bloodily crackdown, because China is worried about its own image in the run up to the next years Beijing Olympic Games. IUSY calls on China to play a more proactive role in relation to the question of Burma and support a move to pressure the junta into political reform and allow for a return to democracy and social and economic development which will benefit all Burmese people.
Visions for the Jordanian Initiative
september 29, 2007
Farvet ørkensand i glasflasker, fedtede kager og glitrende armbånd var tre af de ting, vi fik stukket i hænderne fredag aften, da vi ankom til Vallekilde Højskole i Nordsjælland.
I denne weekend afholder Frit Forum et internationalt seminar om ytringsfrihed, demokratisk deltagelse og medier, med det formål at hjælpe deres samarbejdsorganisation JCDC – Jordanian Commision for Democratic Culture – med udgivelsen af et politisk magasin til jordanske universitetsstuderende, kaldet Initiative.
Da vi ankom, havde de andre været i gang siden torsdag. Fredag aften var sat af til et indblik i den jordanske kultur – hvilket indebar en powerpoint præsentation af landet og dets historie, billeder fra det smukke Jordan, smagsprøver samt sang og dans fra Mellemøsten. Senere endte vi inde i højskolens pejsestue, hvor vi drak et par øl og lærte jordanerne at spille bordfodbold.
Dagen efter den festlige jordanske kulturaften blev kick-startet med besøg af Jens Jonathan Steen, ansvarshavende redaktør på Vision, som gav gode råd og delte erfaringer mht., hvordan man laver et godt blad. JJ’s vigtigste pointer var, at man skulle være bevidst om sin målgruppe, være selvkritisk og turde provokere – men på en konstruktiv måde.
Efter en givende debat om visionerne for Initiative samt en lækker frokost, var David Troels Garby, tidl. ekspert i amerikansk politik og nuværende 24-7 skribent på dansk-politik.dk, på programmet. DTG skulle forsøge at give indblik i bloggens anvendelsesmuligheder – what to do and what not to do. Oplægget blev peppet op af de personlige anekdoter, hvilket morede hele forsamlingen – der gik derfra med en række guidelines til, hvordan man opretter og passer en seriøs blog. En blog er nemlig svær at håndtere; den er som et monster eller en baby, kræver konstant din opmærksomhed – ”og den skal hele tiden fodres”!
I aften skal vi se den medieomtalte egyptiske film, ”The Yacobian Building”, som tager mange kontroversielle emner op, såsom homoseksualitet og islamisk terrorisme. Og så skal vi nok ha’ en enkelt Royal Free og et spil bordfodbold som afslutning på dagen
Check internationaltudvalg.dk igen i morgen, hvor vi vender tilbage med et interview med en af de seks jordanere. Hvis der er noget, du gerne vil have svar på, tøv ikke med at skrive i kommentarfeltet, så stiller vi dit spørgsmål i morgen. Hvad får jordanerne egentlig ud af samarbejdet med danskerne? Er det farligt at kritisere kongen? Og hvordan bager man egentlig de olierede kager?!
Jin Borggreen og Mette Hansen
Farvet ørkensand i glasflasker, fedtede kager og glitrende armbånd var tre af de ting, vi fik stukket i hænderne fredag aften, da vi ankom til Vallekilde Højskole i Nordsjælland.
I denne weekend afholder Frit Forum et internationalt seminar om ytringsfrihed, demokratisk deltagelse og medier, med det formål at hjælpe deres samarbejdsorganisation JCDC – Jordanian Commision for Democratic Culture – med udgivelsen af et politisk magasin til jordanske universitetsstuderende, kaldet Initiative.
Da vi ankom, havde de andre været i gang siden torsdag. Fredag aften var sat af til et indblik i den jordanske kultur – hvilket indebar en powerpoint præsentation af landet og dets historie, billeder fra det smukke Jordan, smagsprøver samt sang og dans fra Mellemøsten. Senere endte vi inde i højskolens pejsestue, hvor vi drak et par øl og lærte jordanerne at spille bordfodbold.
Dagen efter den festlige jordanske kulturaften blev kick-startet med besøg af Jens Jonathan Steen, ansvarshavende redaktør på Vision, som gav gode råd og delte erfaringer mht., hvordan man laver et godt blad. JJ’s vigtigste pointer var, at man skulle være bevidst om sin målgruppe, være selvkritisk og turde provokere – men på en konstruktiv måde.
Efter en givende debat om visionerne for Initiative samt en lækker frokost, var David Troels Garby, tidl. ekspert i amerikansk politik og nuværende 24-7 skribent på dansk-politik.dk, på programmet. DTG skulle forsøge at give indblik i bloggens anvendelsesmuligheder – what to do and what not to do. Oplægget blev peppet op af de personlige anekdoter, hvilket morede hele forsamlingen – der gik derfra med en række guidelines til, hvordan man opretter og passer en seriøs blog. En blog er nemlig svær at håndtere; den er som et monster eller en baby, kræver konstant din opmærksomhed – ”og den skal hele tiden fodres”!
I aften skal vi se den medieomtalte egyptiske film, ”The Yacobian Building”, som tager mange kontroversielle emner op, såsom homoseksualitet og islamisk terrorisme. Og så skal vi nok ha’ en enkelt Royal Free og et spil bordfodbold som afslutning på dagen
Check internationaltudvalg.dk igen i morgen, hvor vi vender tilbage med et interview med en af de seks jordanere. Hvis der er noget, du gerne vil have svar på, tøv ikke med at skrive i kommentarfeltet, så stiller vi dit spørgsmål i morgen. Hvad får jordanerne egentlig ud af samarbejdet med danskerne? Er det farligt at kritisere kongen? Og hvordan bager man egentlig de olierede kager?!
Jin Borggreen og Mette Hansen
Kofoed: "We need a double revolution"
september 30, 2007
“Perspectives on the future relationship between the Middle East and Denmark” lød overskriften på programmet for søndag formiddag, hvor vi havde fornøjelsen af et besøg fra og debatoplæg af Jeppe Kofoed, Socialdemokraternes udenrigsordfører.
Jeppe indledte med en kort beskrivelse af Danmarks nationale interesser i Mellemøsten og ”trekanten, som truer verdensfreden” – bestående af internationale terrororganisationer, skrøbelige stater og masseødelæggelsesvåben. Jo flere liberale demokratier i verden, desto mindre trekant og tilsvarende færre konflikter.
Frihed, lighed mellem kønnene og viden. Manglen på de tre ting er udbredt i MØ og ifølge UNDP Arab Human Development Report er det årsagen til den manglende udvikling i regionen. Der er brug for forandringer – og de forandringer er vigtigere end stabilitet, mener Jeppe Kofoed: ”We must put change over stability, not stability over change. We need a double revolution; change from above and change from beneath”. Vi skal støtte både forandringer i civilsamfundet og i regeringen. Og når der sker forbedringer, skal vi også gi’ dem credit for det: ”we are too bad at rewarding moderation. When things change for the better, even if the better is not good enough, it is important that we reward the moderation”.
Nøglen til fred i MØ ligger i en løsning af Israel-Palæstina konflikten. Den løsning skal EU være med til aktivt at finde. ”We need a destination map in stead of the roadmap for peace”. Vi har brug for en forståelse af et fælles mål, så alle har en klar opfattelse af og er enige om, hvad vi arbejder for – ellers når vi aldrig derhen.
I forhold til USA tror Jeppe Kofoed ikke på en mere uafhængig EU-stemme. Amerikanerne er afgørende ift. en løsning af Israel-Palæstina konflikten – derfor er forandringer ikke realistiske før efter 2009, når vi har fået en ny, demokratisk amerikansk præsident. Det glæder vi os også til
Efter Jeppe Kofoeds oplæg blev flere emner tager under behandling – deriblandt mulighederne (og mangel på samme) i NATO-samarbejdet, Iran som skræmmende magtfaktor i MØ, og handelsboycut som instrument til at presse Israel til forandringer.
Lige nu er de andre deltagere lige kommet tilbage efter at have diskuteret religionens rolle i Danmark med den lokale præst inde i kirken ved siden af højskolen. Michael Johnson har netop leveret denne lille skægge historie fra besøget: da Ali skulle forklare, at størstedelen af danskerne tror mere på Darwin og big bang end skabelsesteorien – sagde han ”in stead of the Story of Creation, Danes believe in bang-bang” gnæg gnæg….
Det lovede interview er i redigeringsrummet og stærkt på vej!
“Perspectives on the future relationship between the Middle East and Denmark” lød overskriften på programmet for søndag formiddag, hvor vi havde fornøjelsen af et besøg fra og debatoplæg af Jeppe Kofoed, Socialdemokraternes udenrigsordfører.
Jeppe indledte med en kort beskrivelse af Danmarks nationale interesser i Mellemøsten og ”trekanten, som truer verdensfreden” – bestående af internationale terrororganisationer, skrøbelige stater og masseødelæggelsesvåben. Jo flere liberale demokratier i verden, desto mindre trekant og tilsvarende færre konflikter.
Frihed, lighed mellem kønnene og viden. Manglen på de tre ting er udbredt i MØ og ifølge UNDP Arab Human Development Report er det årsagen til den manglende udvikling i regionen. Der er brug for forandringer – og de forandringer er vigtigere end stabilitet, mener Jeppe Kofoed: ”We must put change over stability, not stability over change. We need a double revolution; change from above and change from beneath”. Vi skal støtte både forandringer i civilsamfundet og i regeringen. Og når der sker forbedringer, skal vi også gi’ dem credit for det: ”we are too bad at rewarding moderation. When things change for the better, even if the better is not good enough, it is important that we reward the moderation”.
Nøglen til fred i MØ ligger i en løsning af Israel-Palæstina konflikten. Den løsning skal EU være med til aktivt at finde. ”We need a destination map in stead of the roadmap for peace”. Vi har brug for en forståelse af et fælles mål, så alle har en klar opfattelse af og er enige om, hvad vi arbejder for – ellers når vi aldrig derhen.
I forhold til USA tror Jeppe Kofoed ikke på en mere uafhængig EU-stemme. Amerikanerne er afgørende ift. en løsning af Israel-Palæstina konflikten – derfor er forandringer ikke realistiske før efter 2009, når vi har fået en ny, demokratisk amerikansk præsident. Det glæder vi os også til
Efter Jeppe Kofoeds oplæg blev flere emner tager under behandling – deriblandt mulighederne (og mangel på samme) i NATO-samarbejdet, Iran som skræmmende magtfaktor i MØ, og handelsboycut som instrument til at presse Israel til forandringer.
Lige nu er de andre deltagere lige kommet tilbage efter at have diskuteret religionens rolle i Danmark med den lokale præst inde i kirken ved siden af højskolen. Michael Johnson har netop leveret denne lille skægge historie fra besøget: da Ali skulle forklare, at størstedelen af danskerne tror mere på Darwin og big bang end skabelsesteorien – sagde han ”in stead of the Story of Creation, Danes believe in bang-bang” gnæg gnæg….
Det lovede interview er i redigeringsrummet og stærkt på vej!
Democracy is like a football, you have to play it!
oktober 1, 2007
Frit Forums demokrati, deltagelses og medieseminar foregik fra torsdag den 27. september til søndag eftermiddag kl. 15.00. Et par timer før afslutningen havde vi æren af en privat samtale med den jordanske leder, Ali Ibrahim, fra organisationen ”Jordanian Commission for Democratic Culture”.
JCDC og Frit Forum har over en længere periode arbejdet sammen om at opstarte et jordansk universitetsblad, kaldet ”Initiative”. Bladets formål var grundlæggende at få jordanske universitetsstuderende til at interessere sig for- og engagere sig i den politiske samfundsdebat, samt være fortaler for en øget demokratisering af Jordan. Første udgave udkom allerede i februar 2007, og vi var derfor interesserede i at få Ali Ibrahims vurdering af, hvordan de jordanske studerende havde taget imod det nye blad, hvilke fremtidsperspektiver han så for det, og hvad jordanerne generelt set har fået ud af at samarbejdet med Frit Forum.
Den jordanske leder var af den klare opfattelse, at de jordanske studerende havde taget rigtig godt imod ”Initiative” på trods af, at størstedelen af de jordanske unge ikke åbent diskuterer politik i dagligdagen. Dette skyldes bl.a., at ytringsfriheden i Jordan er markant indskrænket: ”It is forbidden to criticize King Abdullah, islam and to talk openly about sex” lød det fra ham. Alt sammen noget, der betyder, at mange folk er bange for de repressalier, som åben og offentlig udtalt kritik kan medføre. Derfor var det en glad og smilende leder, som kunne fortælle os, at de første et tusind eksemplarer allerede var blevet distribueret.
Visionerne for ”Initiative” er ifølge Ali Ibrahim, at det på længere sigt skal tiltrække flere læsere, og at bladet i sidste ende, skal ende op med at være 100 % på jordanske hænder. Bladets forhåbentlige positive udvikling vil desuden være med til at fremme redaktionens kompetencer på flere forskellige områder, indenfor medie, kommunikation, networking og viden omkring demokrati og deltagelse. Han håber, at bladet ville kunne inspirere mange unge til at engagere sig i samfundsdebatten, turde kritisere og tage tabuer op til debat. Hele samtalen omkring, hvad jordanerne får ud af samarbejdet med Frit Forum, var virkelig opmuntrende.”We can not learn about democracy only by reading about it in Jordan. Democracy it is like football, you have to play it, and be a part of the game. Being together- and through dialog and debate with you Danes, we learn about how a democracy works in real life. We are a part of the real democracy that we want, when we participate in your seminar,” pointerede Ali Ibrahim.
Da det jordanske uddannelsessystem hverken inspirerer folk til at tænke kritisk, kreativt eller opmuntrer til deltagelse i samfundsdebatten, er projektet med Frit Forum, med til at bryde et negativt mønster mener lederen. Bladet giver alle de jordanske unge en mulighed for at tænke kritisk, tage stilling og blive oplyst om hvad et demokrati egentlig er.
Til Anes spørgsmål omkring de unge jordaneres motivation på at blive i deres hjemland, svarede Ali Ibrahim: ”The young people relocate to another country, if they can get a job outside Jordan. There are many unemployed youngsters, and even if they get a job in Jordan, the pay is not very good”.
Weekendens seminar har været meget givende for de to udsendte fra det internationale udvalg. Det har givet en større viden om Jordan, og ikke mindst inspiration til, hvordan IU i fremtiden kan lave demokratifremmende projekter med andre udenlandske organisationer.
Mette Hansen og Jin Engelbrecht Borggreen
Frit Forums demokrati, deltagelses og medieseminar foregik fra torsdag den 27. september til søndag eftermiddag kl. 15.00. Et par timer før afslutningen havde vi æren af en privat samtale med den jordanske leder, Ali Ibrahim, fra organisationen ”Jordanian Commission for Democratic Culture”.
JCDC og Frit Forum har over en længere periode arbejdet sammen om at opstarte et jordansk universitetsblad, kaldet ”Initiative”. Bladets formål var grundlæggende at få jordanske universitetsstuderende til at interessere sig for- og engagere sig i den politiske samfundsdebat, samt være fortaler for en øget demokratisering af Jordan. Første udgave udkom allerede i februar 2007, og vi var derfor interesserede i at få Ali Ibrahims vurdering af, hvordan de jordanske studerende havde taget imod det nye blad, hvilke fremtidsperspektiver han så for det, og hvad jordanerne generelt set har fået ud af at samarbejdet med Frit Forum.
Den jordanske leder var af den klare opfattelse, at de jordanske studerende havde taget rigtig godt imod ”Initiative” på trods af, at størstedelen af de jordanske unge ikke åbent diskuterer politik i dagligdagen. Dette skyldes bl.a., at ytringsfriheden i Jordan er markant indskrænket: ”It is forbidden to criticize King Abdullah, islam and to talk openly about sex” lød det fra ham. Alt sammen noget, der betyder, at mange folk er bange for de repressalier, som åben og offentlig udtalt kritik kan medføre. Derfor var det en glad og smilende leder, som kunne fortælle os, at de første et tusind eksemplarer allerede var blevet distribueret.
Visionerne for ”Initiative” er ifølge Ali Ibrahim, at det på længere sigt skal tiltrække flere læsere, og at bladet i sidste ende, skal ende op med at være 100 % på jordanske hænder. Bladets forhåbentlige positive udvikling vil desuden være med til at fremme redaktionens kompetencer på flere forskellige områder, indenfor medie, kommunikation, networking og viden omkring demokrati og deltagelse. Han håber, at bladet ville kunne inspirere mange unge til at engagere sig i samfundsdebatten, turde kritisere og tage tabuer op til debat. Hele samtalen omkring, hvad jordanerne får ud af samarbejdet med Frit Forum, var virkelig opmuntrende.”We can not learn about democracy only by reading about it in Jordan. Democracy it is like football, you have to play it, and be a part of the game. Being together- and through dialog and debate with you Danes, we learn about how a democracy works in real life. We are a part of the real democracy that we want, when we participate in your seminar,” pointerede Ali Ibrahim.
Da det jordanske uddannelsessystem hverken inspirerer folk til at tænke kritisk, kreativt eller opmuntrer til deltagelse i samfundsdebatten, er projektet med Frit Forum, med til at bryde et negativt mønster mener lederen. Bladet giver alle de jordanske unge en mulighed for at tænke kritisk, tage stilling og blive oplyst om hvad et demokrati egentlig er.
Til Anes spørgsmål omkring de unge jordaneres motivation på at blive i deres hjemland, svarede Ali Ibrahim: ”The young people relocate to another country, if they can get a job outside Jordan. There are many unemployed youngsters, and even if they get a job in Jordan, the pay is not very good”.
Weekendens seminar har været meget givende for de to udsendte fra det internationale udvalg. Det har givet en større viden om Jordan, og ikke mindst inspiration til, hvordan IU i fremtiden kan lave demokratifremmende projekter med andre udenlandske organisationer.
Mette Hansen og Jin Engelbrecht Borggreen
Internationalt Udvalg afholder udvalgsseminar
juli 18, 2007
I den kommende weekend, den 20. - 22. juli, afholder DSUs Internationale Udvalg et udvalgsseminar. Udvalget samles hele weekenden på fyn for at planlægge det næste halve års aktiviteter.
Udvalget vil blive undervist i projektstyrring af DSUs internationale solidaritetsprojekter; udarbejde debatoplæg til DSUs afdelinger; arrange medlemsinddragende aktiviteter; samt sikre et fortsat forankring af den internationale politiske debat i DSU.
Udvalget ser frem til en produktiv weekend, der gerne skulle komme hele DSU til gavn.
I den kommende weekend, den 20. - 22. juli, afholder DSUs Internationale Udvalg et udvalgsseminar. Udvalget samles hele weekenden på fyn for at planlægge det næste halve års aktiviteter.
Udvalget vil blive undervist i projektstyrring af DSUs internationale solidaritetsprojekter; udarbejde debatoplæg til DSUs afdelinger; arrange medlemsinddragende aktiviteter; samt sikre et fortsat forankring af den internationale politiske debat i DSU.
Udvalget ser frem til en produktiv weekend, der gerne skulle komme hele DSU til gavn.
Tag med DSU til Berlin i anledningen af IUSY's 100-års jubilæum
juli 28, 2007
Den 23. - 26. august 2007 afholder DSUs internationale paraplyorganisation - International Union of Socialist Youth (IUSY) - sit 100-års jubilæum for organisationens stiftelse i Berlin.
DSU har i den forbindelse 30 ekstra pladser. Prisen for turen til Berlin er 650 kr., og der er tilmeldingsfrist den 2/8 kl. 12.
Hvis du gerne vil med, så send en mail til ph@dsu.net.
Du kan læse mere om arrangementet på www.iusy100.org
Den 23. - 26. august 2007 afholder DSUs internationale paraplyorganisation - International Union of Socialist Youth (IUSY) - sit 100-års jubilæum for organisationens stiftelse i Berlin.
DSU har i den forbindelse 30 ekstra pladser. Prisen for turen til Berlin er 650 kr., og der er tilmeldingsfrist den 2/8 kl. 12.
Hvis du gerne vil med, så send en mail til ph@dsu.net.
Du kan læse mere om arrangementet på www.iusy100.org
Education for Elite
september 16, 2007
En beretning fra workshoppen ”Equal Education for the Masses – Concepts of overcoming elite education in Europe”, fredag d. 24. august fra kl. 10-13 på IUSY100, Berlin
Fredag formiddag var der et hav af workshops at vælge imellem; der var mulighed for at diskutere abort, europæiske minimumslønninger, ligestilling, antimilitarisme, visioner for Europa, internationale børnerettigheder og meget andet. Jeg valgte – sammen med seks andre DSU’ere – at deltage på en workshop omkring uddannelse, planlagt af en noget nervøs gut fra Jusos, vores tyske søsterorganisation.
Starten forløb traditionelt med en præsentation af de forskellige deltagere (som afslørede en klar overvægt af danskere, tyskerne og finnerne også var stærkt repræsenterede, mens det desværre skortede på andre nationaliteter) og uddannelsessystemerne i deres hjemland. Tyskerne lagde for og fortalte bl.a., at man i Tyskland allerede skal vælge, om man vil i Hauptschule (giver typisk adgang til erhvervsuddannelser), realskole (lidt højere krav end Hauptschule) eller gymnasium (hvor overbygningen fører til studentereksamen og giver adgang til videregående uddannelser) allerede efter 4. klasse!
Det finske uddannelsessystem mindede i høj grad om det danske både mht. struktur og den forholdsvist lave grad af brugerbetaling. Finnerne fortalte om, hvordan lighed vægtes højt i skolen, at det måske er en del af hemmeligheden bag de gode resultater i PISA-undersøgelserne.
Efter præsentationerne blev vi bedt om at nævne ting, der var indført indenfor de sidste par år, og som gjorde det sværere at sikre ordentlig uddannelse for alle. I Tyskland er bøgerne begyndt at koste mere – og de var meget overraskede og begejstrede over den gratis danske folkeskole, samt konceptet med at man faktisk fik penge (SU) for at tage en ungdoms- og videregående uddannelse. Vi kom hurtigt til at diskutere, hvorvidt karakterer er med til at holde folk nede eller motivere, privatskoler, manglen på folkeskolelærere i Danmark og uddannelse som middel til at mindske negativ social arv.
Til sidst blev der indledt en længere debat om adgangskrav til universitetet. En af vores tyske venner argumenterede standhaftigt for, at alle skulle kunne komme ind, uanset karaktergennemsnit mv..
På vejen over til den velfortjente frokost, nåede vi også den meget vedkommende og aktuelle diskussion, om virksomheder skal have lov til at sponsorere møbler, materialer, bøger, bygninger el. lign. til forfaldne folkeskoler, hvis de ikke sætter krav om, at deres logo skal tapetseres på samtlige af skolens vægge.
Alt i alt endte det med at blive en vældig interessant formiddag, hvor vi kom omkring et utal af emner indenfor uddannelsespolitik – og stiftede bekendtskab med flere europæiske venner./MH
En beretning fra workshoppen ”Equal Education for the Masses – Concepts of overcoming elite education in Europe”, fredag d. 24. august fra kl. 10-13 på IUSY100, Berlin
Fredag formiddag var der et hav af workshops at vælge imellem; der var mulighed for at diskutere abort, europæiske minimumslønninger, ligestilling, antimilitarisme, visioner for Europa, internationale børnerettigheder og meget andet. Jeg valgte – sammen med seks andre DSU’ere – at deltage på en workshop omkring uddannelse, planlagt af en noget nervøs gut fra Jusos, vores tyske søsterorganisation.
Starten forløb traditionelt med en præsentation af de forskellige deltagere (som afslørede en klar overvægt af danskere, tyskerne og finnerne også var stærkt repræsenterede, mens det desværre skortede på andre nationaliteter) og uddannelsessystemerne i deres hjemland. Tyskerne lagde for og fortalte bl.a., at man i Tyskland allerede skal vælge, om man vil i Hauptschule (giver typisk adgang til erhvervsuddannelser), realskole (lidt højere krav end Hauptschule) eller gymnasium (hvor overbygningen fører til studentereksamen og giver adgang til videregående uddannelser) allerede efter 4. klasse!
Det finske uddannelsessystem mindede i høj grad om det danske både mht. struktur og den forholdsvist lave grad af brugerbetaling. Finnerne fortalte om, hvordan lighed vægtes højt i skolen, at det måske er en del af hemmeligheden bag de gode resultater i PISA-undersøgelserne.
Efter præsentationerne blev vi bedt om at nævne ting, der var indført indenfor de sidste par år, og som gjorde det sværere at sikre ordentlig uddannelse for alle. I Tyskland er bøgerne begyndt at koste mere – og de var meget overraskede og begejstrede over den gratis danske folkeskole, samt konceptet med at man faktisk fik penge (SU) for at tage en ungdoms- og videregående uddannelse. Vi kom hurtigt til at diskutere, hvorvidt karakterer er med til at holde folk nede eller motivere, privatskoler, manglen på folkeskolelærere i Danmark og uddannelse som middel til at mindske negativ social arv.
Til sidst blev der indledt en længere debat om adgangskrav til universitetet. En af vores tyske venner argumenterede standhaftigt for, at alle skulle kunne komme ind, uanset karaktergennemsnit mv..
På vejen over til den velfortjente frokost, nåede vi også den meget vedkommende og aktuelle diskussion, om virksomheder skal have lov til at sponsorere møbler, materialer, bøger, bygninger el. lign. til forfaldne folkeskoler, hvis de ikke sætter krav om, at deres logo skal tapetseres på samtlige af skolens vægge.
Alt i alt endte det med at blive en vældig interessant formiddag, hvor vi kom omkring et utal af emner indenfor uddannelsespolitik – og stiftede bekendtskab med flere europæiske venner./MH
Next stop ørkenen
maj 28, 2007
Søndag Morgen blev vi guidede ud i flere busser, for at køre mod det sydlige Jordan. En tur på 4 timer med udsigt til ørken landskab. Vi skulle tilbringe dagen og natten i en Beduinlejr for at opleve der barske ørkenliv.
Lejeren var dog ikke så barsk som først antaget. Teltene var fine, og de sanitære forhold var også OK. Der var rigtige senge i teltene. Det var dog ikke for komfortens skyld. Sengene skulle være hævet fra jorden på grund af faren for skorpioner og slanger. Og det viste sig da også at være nødvendigt, da Ulrika fandt en skorpion i angrebsstilling i sit telt.
Efter frokost havde vi workshops, hvor vi skulle fremlægge vores projekt overfor DUF. Kendetegnet for dette seminar er at mange at de andre organisationer har mødt deres samarbejdspartnere for første gang. Det var ganske udbytterigt at give hinanden kritik på kommende og allerede etablerede projekter, og samtidig lære nogen af de krav der er til projekter og ansøgninger.
Lejren var omgivet af sand og klipper, og klipperne gav anledning til at prøve kræfter med bjergbestigning. Spejderne førte an mod toppen, og man kunne tydeligt se at de var vante til at kravle rundt på bjergsider. Den unge knøs fra Frit Forum forsøgte at følge dem, men da det blev for stejlt, måtte han give fortabt.
Kameler, jeep og flerkoneri
Om eftermiddagen red vi på kameler, og derefter skulle vi på jeep-tur. Vores chauffør var ægte beduin, og levede i ørkenen om sommerhalvåret. Beduinen fortalte at han var i gang med at spare op til en kone. Udover et hus med soveværelse, stue og køkken, krævede det 4.000 dinarer i kontanter (ca. 28.000 kr.). En af beduinens rige venner havde fire koner – som er det antal som Islam tillader – samt 35 børn. I Jordan har de fleste dog kun en kone, men flerkoneri er stadig tilladt.
Vores beduin levede af at vise turister rundt i ørkenen, og vi fik dog også fornemmelse af turismen, da der var en beduinlejr tæt på vores, hvor der var fyldt med tyskere, som hørte tyrolermusik.
Om aftenen var der kæmpe fest. Der var en stor rund plads midt i lejren, med hynder hele vejen rundt langs kanten, og et dansegulv i midten. Fluks musikken gik i gang, stormede de jordanske mænd ud på dansegulvet, og dansede den særlige jordanske dans, hvor mændene fletter fingre og danser rundt i en cirkel. Og de var meget ivrige for at få danskere med til at danse, og den unge knøs fra Frit Forum fik rigtig mange tilbud. Og han var dog også ude på dansegulvet i lang tid. Et par ekstra kærlige ved hinanden, og ville gerne have Sune med i deres dans. Men vandpibe og snak med pigerne var mere interessant for Sune. Der blev også spillet en del salsa-musik, og det fik flere af pigerne til at vise hvad de kunne.
Lige pludselig lød der skrål og skrig. En bil kom susene ind i lejren, og ud sprang en jordansk dansetrup. Det satte rigtig gang i festen.
Der var dog også en del diskussionslyst, og der blev diskuteret politik og religion til den lyse morgen.
Mandagen er gået med evaluering og souvenir-indkøb. Her til aften er der afskedsfest, og vi flyver med Danmark i nat.
Søndag Morgen blev vi guidede ud i flere busser, for at køre mod det sydlige Jordan. En tur på 4 timer med udsigt til ørken landskab. Vi skulle tilbringe dagen og natten i en Beduinlejr for at opleve der barske ørkenliv.
Lejeren var dog ikke så barsk som først antaget. Teltene var fine, og de sanitære forhold var også OK. Der var rigtige senge i teltene. Det var dog ikke for komfortens skyld. Sengene skulle være hævet fra jorden på grund af faren for skorpioner og slanger. Og det viste sig da også at være nødvendigt, da Ulrika fandt en skorpion i angrebsstilling i sit telt.
Efter frokost havde vi workshops, hvor vi skulle fremlægge vores projekt overfor DUF. Kendetegnet for dette seminar er at mange at de andre organisationer har mødt deres samarbejdspartnere for første gang. Det var ganske udbytterigt at give hinanden kritik på kommende og allerede etablerede projekter, og samtidig lære nogen af de krav der er til projekter og ansøgninger.
Lejren var omgivet af sand og klipper, og klipperne gav anledning til at prøve kræfter med bjergbestigning. Spejderne førte an mod toppen, og man kunne tydeligt se at de var vante til at kravle rundt på bjergsider. Den unge knøs fra Frit Forum forsøgte at følge dem, men da det blev for stejlt, måtte han give fortabt.
Kameler, jeep og flerkoneri
Om eftermiddagen red vi på kameler, og derefter skulle vi på jeep-tur. Vores chauffør var ægte beduin, og levede i ørkenen om sommerhalvåret. Beduinen fortalte at han var i gang med at spare op til en kone. Udover et hus med soveværelse, stue og køkken, krævede det 4.000 dinarer i kontanter (ca. 28.000 kr.). En af beduinens rige venner havde fire koner – som er det antal som Islam tillader – samt 35 børn. I Jordan har de fleste dog kun en kone, men flerkoneri er stadig tilladt.
Vores beduin levede af at vise turister rundt i ørkenen, og vi fik dog også fornemmelse af turismen, da der var en beduinlejr tæt på vores, hvor der var fyldt med tyskere, som hørte tyrolermusik.
Om aftenen var der kæmpe fest. Der var en stor rund plads midt i lejren, med hynder hele vejen rundt langs kanten, og et dansegulv i midten. Fluks musikken gik i gang, stormede de jordanske mænd ud på dansegulvet, og dansede den særlige jordanske dans, hvor mændene fletter fingre og danser rundt i en cirkel. Og de var meget ivrige for at få danskere med til at danse, og den unge knøs fra Frit Forum fik rigtig mange tilbud. Og han var dog også ude på dansegulvet i lang tid. Et par ekstra kærlige ved hinanden, og ville gerne have Sune med i deres dans. Men vandpibe og snak med pigerne var mere interessant for Sune. Der blev også spillet en del salsa-musik, og det fik flere af pigerne til at vise hvad de kunne.
Lige pludselig lød der skrål og skrig. En bil kom susene ind i lejren, og ud sprang en jordansk dansetrup. Det satte rigtig gang i festen.
Der var dog også en del diskussionslyst, og der blev diskuteret politik og religion til den lyse morgen.
Mandagen er gået med evaluering og souvenir-indkøb. Her til aften er der afskedsfest, og vi flyver med Danmark i nat.
IUSY EC i Prag part 1
juni 15, 2007
DSUs globale parablygorganisation, IUSY, afholder i denne weekend et såkaldt Europæisk Komité møde i Prag, Tjekkiet.
Dagsordenen omhandler Europas rolle i den globaliserede Verden - hvilket selvsagt er noget bredt. Her efter frokost i dag har vi haft to paneler - der begge har vist sig at være ganske spændende.
Det første var med partiformanden for det tjekkiske socialdemokratiske parti, Jiri Paraubek. Han åbnede mødet med et stærtk politisk indlæg - med flere historiske referencer. Hoveddelen af indlægget omhandlede forholdet mellem USA og Tjekkiet - specielt i forhold til det amerikanske missilforsvar.
I forhold hertil referede Paraubek til Danmark, hvor vores eventuelle biddrag som bekendt i givet fald vil blive opstillet på Thulebasen. I Tjekkiet er det imidlertid forslaget, at det er en amerikansk radarstation 60 km fra Prag, der er bragt i spil. Det siger sig selv, at med russiske trusler om at opstille missiler rettet mod denne radarstation, er emnet meget varmt her i landet.
Den højre orienterede regering er på dette område i stærk modvind blandt befolkningen - med 60-70 pct. imod sig. Vi vil for øvrigt besøg denne radarstation på søndag, hvilket nu nok blive ganske spændende.
Her til eftermiddag har vi ligeledes diskuteret med et medlem af det tjekkiske udenrigspolitiske råd i parlamentet. Hans indlæg førte til flere spørgsmål stillet af blandt andet DSU - på spørgsmålet om Kinas rolle i verden samt situationen i Burma. Netop spørgsmålet om Burma - og indsatsen fra IUSY i forhold hertil - vil fylde en del af dagens resterende program.
Stefan Hvenegaard, der er ansat på IUSY sekretariatet i Wien, er her også -næsten direkte efter en tur til Mongoliet og Kina (vi skulle hilse fra ham )
DSUs globale parablygorganisation, IUSY, afholder i denne weekend et såkaldt Europæisk Komité møde i Prag, Tjekkiet.
Dagsordenen omhandler Europas rolle i den globaliserede Verden - hvilket selvsagt er noget bredt. Her efter frokost i dag har vi haft to paneler - der begge har vist sig at være ganske spændende.
Det første var med partiformanden for det tjekkiske socialdemokratiske parti, Jiri Paraubek. Han åbnede mødet med et stærtk politisk indlæg - med flere historiske referencer. Hoveddelen af indlægget omhandlede forholdet mellem USA og Tjekkiet - specielt i forhold til det amerikanske missilforsvar.
I forhold hertil referede Paraubek til Danmark, hvor vores eventuelle biddrag som bekendt i givet fald vil blive opstillet på Thulebasen. I Tjekkiet er det imidlertid forslaget, at det er en amerikansk radarstation 60 km fra Prag, der er bragt i spil. Det siger sig selv, at med russiske trusler om at opstille missiler rettet mod denne radarstation, er emnet meget varmt her i landet.
Den højre orienterede regering er på dette område i stærk modvind blandt befolkningen - med 60-70 pct. imod sig. Vi vil for øvrigt besøg denne radarstation på søndag, hvilket nu nok blive ganske spændende.
Her til eftermiddag har vi ligeledes diskuteret med et medlem af det tjekkiske udenrigspolitiske råd i parlamentet. Hans indlæg førte til flere spørgsmål stillet af blandt andet DSU - på spørgsmålet om Kinas rolle i verden samt situationen i Burma. Netop spørgsmålet om Burma - og indsatsen fra IUSY i forhold hertil - vil fylde en del af dagens resterende program.
Stefan Hvenegaard, der er ansat på IUSY sekretariatet i Wien, er her også -næsten direkte efter en tur til Mongoliet og Kina (vi skulle hilse fra ham )
DSU klager til forbrugerombudsmanden over Marco Polo rejser
juni 27, 2007
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har i dag sendt en klage tilForbrugerombudsmanden over Hannibal & Marco Polo rejser. DSU mener, atselskabet ikke informerer ordenligt om, hvad det er for en destination desender danskere til når de sælger rejser til Burma. Det er ikke for sjov, at Amnesty International direkte fraråderferierejser til Burma. Det er heller ikke for sjov, at så godt som alleandre rejseselskaber har strøget deres udbud af rejser til Burma eller atbåde EU og det danske Udenrigsministerium opfordrer til, at man ikkerejser til landet. Det er fordi, at turistrejserne er med til atunderstøtte et af de værste militærdiktaturer i verden.
Så hårde er ordene fra Peter Hummelgaard Thomsen, der har fremsendt klagentil Forbrugerombudsmanden på vegne af DSU. På fødselsdagen for lederen afden demokratiske opposition i Burma, Aung San Suu Kyi, den 19. juniforsøgte DSU at få svar på en række spørgsmål fra Hannibal & Marco Polo omrejserne til Burma. Det eneste de fik var blot “ingen kommentarer”. Det er så grotesk, at Hannibal & Marco Polo ikke engang vil svare påvores spørgsmål om, hvordan de har det med at støtte et brutaltmilitærregime eller hvor meget de kender til anklagerne om, at de hotellerde benytter er med til at hvidvaske narkopenge for styret, siger PeterHummelgaard og fortsætter. Hos Marco Polo ville de end ikke oplyse os om,hvorvidt de redegjorde for deres kunder, hvilket samfund Burma reelt er.Derfor har vi nu klaget til Forbrugerombudsmanden.
DSU vil i den kommende tid fortsætte kampagnen og blive ved med at sættefokus på det burmesiske diktatur.For yderligere kommentarer Peter Hummelgaard Thomsen, kontaktes på telefon2422 7556
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har i dag sendt en klage tilForbrugerombudsmanden over Hannibal & Marco Polo rejser. DSU mener, atselskabet ikke informerer ordenligt om, hvad det er for en destination desender danskere til når de sælger rejser til Burma. Det er ikke for sjov, at Amnesty International direkte fraråderferierejser til Burma. Det er heller ikke for sjov, at så godt som alleandre rejseselskaber har strøget deres udbud af rejser til Burma eller atbåde EU og det danske Udenrigsministerium opfordrer til, at man ikkerejser til landet. Det er fordi, at turistrejserne er med til atunderstøtte et af de værste militærdiktaturer i verden.
Så hårde er ordene fra Peter Hummelgaard Thomsen, der har fremsendt klagentil Forbrugerombudsmanden på vegne af DSU. På fødselsdagen for lederen afden demokratiske opposition i Burma, Aung San Suu Kyi, den 19. juniforsøgte DSU at få svar på en række spørgsmål fra Hannibal & Marco Polo omrejserne til Burma. Det eneste de fik var blot “ingen kommentarer”. Det er så grotesk, at Hannibal & Marco Polo ikke engang vil svare påvores spørgsmål om, hvordan de har det med at støtte et brutaltmilitærregime eller hvor meget de kender til anklagerne om, at de hotellerde benytter er med til at hvidvaske narkopenge for styret, siger PeterHummelgaard og fortsætter. Hos Marco Polo ville de end ikke oplyse os om,hvorvidt de redegjorde for deres kunder, hvilket samfund Burma reelt er.Derfor har vi nu klaget til Forbrugerombudsmanden.
DSU vil i den kommende tid fortsætte kampagnen og blive ved med at sættefokus på det burmesiske diktatur.For yderligere kommentarer Peter Hummelgaard Thomsen, kontaktes på telefon2422 7556
En halv million til DSU's arbejde i Bolivia
juni 27, 2007
DSU har sammen med sin søsterorganisation, JSDB - Juventud Social Democratá de Bolivia, fået bevilget lidt over en halv million kroner af Dansk Ungdoms Fællesråd til fortsættelse af sit arbejde i Bolivia.
Det er en glædelig nyhed, at DSU og JSDB sammen får mulighed for at fortsætte det vigtige arbejde med at styrke det bolivianske civilsamfund, samt skabe bedre betingelser for unges deltagelse i det spæde bolivianske demokrati.
Som en central del af de bevilgede penge, har DSU og JSDB fået penge til at udsende to danske unge til Bolivia i et halvt år. Alle medlemmer af DSU kan søge om disse to stillinger, og en ansøgning skal senest den 1. august være DSU i hænde på dsu@dsu.net.
Hvis du har yderligere spørgsmål el. lign. om udstationeringen af to danske ungdomsledere til Bolivia, er du velkommen til at skrive til Peter Hummelgaard Thomsen på ph@dsu.net
DSU har sammen med sin søsterorganisation, JSDB - Juventud Social Democratá de Bolivia, fået bevilget lidt over en halv million kroner af Dansk Ungdoms Fællesråd til fortsættelse af sit arbejde i Bolivia.
Det er en glædelig nyhed, at DSU og JSDB sammen får mulighed for at fortsætte det vigtige arbejde med at styrke det bolivianske civilsamfund, samt skabe bedre betingelser for unges deltagelse i det spæde bolivianske demokrati.
Som en central del af de bevilgede penge, har DSU og JSDB fået penge til at udsende to danske unge til Bolivia i et halvt år. Alle medlemmer af DSU kan søge om disse to stillinger, og en ansøgning skal senest den 1. august være DSU i hænde på dsu@dsu.net.
Hvis du har yderligere spørgsmål el. lign. om udstationeringen af to danske ungdomsledere til Bolivia, er du velkommen til at skrive til Peter Hummelgaard Thomsen på ph@dsu.net
Skrævscenarier i spørgsmålet om kossovos selvstændighed
juli 18, 2007
Som de fleste nok har bemærket er slutspillet om Kosovos status i gang. Den lille provins midt i Serbien, der primært udgøres af et albansk flertal var, som de fleste nok husker, i sluthalvfemserne udsat for angreb og overgreb fra det Milosovic-styrede Serbien. Den etniske udrensning mod det kosova-albanske mindretal i Serbien var blot endnu et kapitel i den triste føljeton i Eksjugoslaviens historie, og først efter indgreb fra en USA-ledet NATO-koalition kunne overgrebene bringes til ophør.
Efter massiv FN (og senere EU) tilstedeværelse i Kosovo, er det lykkedes for verdenssamfundet at opretholde ro og orden i en provins, der har været hævntørstige mod de serbiske aggressorer. Dét er dog lykkedes – blandt andet med dygtige og vedvarende danske bidrag til de internationale styrker i Kosovo. Derfor er det også alt afgørende, at de nuværende forhandlinger i FN’s sikkerhedsråd om Kosovos fremtidige status bliver frugtbare for både kosovo-albanerne og Serbien for at undgå flere blodsudgydelser på det sårbare Balkan.
Helt let ser det dog ikke ud til at blive for verdenssamfundet at løse den hårdknude som forhandlingerne i gået ind i. I EU og USA er holdningen utvetydigt, at Kosovo bør have sin selvstændighed, som Montenegro fik tidligere på året. I Serbien vil man under ingen omstændigheder acceptere en løsning, der indebærer selvstændighed for Kosovo. Og i Rusland som altid været en tæt allieret til styret i Beograd, meldte man den 9. juli ud, at Rusland ville nedlægge veto imod enhver løsning om Kosovos status, som Serbien ikke ville kunne acceptere. Som det ses er fronterne endnu engang trukket op i FN’s Sikkerhedsråd, og verdenssamfundet står endnu engang overfor en afgørende prøve om, hvorvidt viljen til fred reelt set er der. Krudttønden på Balkan kan let sprænge igen.
Der er ingen tvivl om, at det klart værst tænkelige scenarie er en situation, hvor Rusland nedlægger veto eller skaber en situation, som medfører en ensidig selvstændighedserklæring fra Kosovo fulgt af amerikansk anerkendelse. I den situation ville KFOR-styrkerne samt FN’s politienheder i UNMIK skulle opretholde deres tilstedeværelse i Kosovo på det nuværende mandat. I den situation er det ikke utænkeligt, at Nord-kosovo som udgøres af et kosovo-serbisk flertal vil forsøge at få Nordkosovo lagt sammen med Serbien. Dette vil kunne føre til massive kampe mellem kosovo-albanere og kosovo-serbere, og endda med frygt for at Serbien indsætter styrker i Kosovo.
Der er absolut ingen tvivl om, at de kommende måneder bliver afgørende for den fortsatte stabilitet på Balkan. Derfor er det også afgørende, at Serbien, Rusland og det øvrige verdenssamfund bliver enige om en holdbar løsning for Kosovos fremtidige status. Verdenssamfundet og Europa kan leve med, at der endnu engang spildes blod på Balkan.
Som de fleste nok har bemærket er slutspillet om Kosovos status i gang. Den lille provins midt i Serbien, der primært udgøres af et albansk flertal var, som de fleste nok husker, i sluthalvfemserne udsat for angreb og overgreb fra det Milosovic-styrede Serbien. Den etniske udrensning mod det kosova-albanske mindretal i Serbien var blot endnu et kapitel i den triste føljeton i Eksjugoslaviens historie, og først efter indgreb fra en USA-ledet NATO-koalition kunne overgrebene bringes til ophør.
Efter massiv FN (og senere EU) tilstedeværelse i Kosovo, er det lykkedes for verdenssamfundet at opretholde ro og orden i en provins, der har været hævntørstige mod de serbiske aggressorer. Dét er dog lykkedes – blandt andet med dygtige og vedvarende danske bidrag til de internationale styrker i Kosovo. Derfor er det også alt afgørende, at de nuværende forhandlinger i FN’s sikkerhedsråd om Kosovos fremtidige status bliver frugtbare for både kosovo-albanerne og Serbien for at undgå flere blodsudgydelser på det sårbare Balkan.
Helt let ser det dog ikke ud til at blive for verdenssamfundet at løse den hårdknude som forhandlingerne i gået ind i. I EU og USA er holdningen utvetydigt, at Kosovo bør have sin selvstændighed, som Montenegro fik tidligere på året. I Serbien vil man under ingen omstændigheder acceptere en løsning, der indebærer selvstændighed for Kosovo. Og i Rusland som altid været en tæt allieret til styret i Beograd, meldte man den 9. juli ud, at Rusland ville nedlægge veto imod enhver løsning om Kosovos status, som Serbien ikke ville kunne acceptere. Som det ses er fronterne endnu engang trukket op i FN’s Sikkerhedsråd, og verdenssamfundet står endnu engang overfor en afgørende prøve om, hvorvidt viljen til fred reelt set er der. Krudttønden på Balkan kan let sprænge igen.
Der er ingen tvivl om, at det klart værst tænkelige scenarie er en situation, hvor Rusland nedlægger veto eller skaber en situation, som medfører en ensidig selvstændighedserklæring fra Kosovo fulgt af amerikansk anerkendelse. I den situation ville KFOR-styrkerne samt FN’s politienheder i UNMIK skulle opretholde deres tilstedeværelse i Kosovo på det nuværende mandat. I den situation er det ikke utænkeligt, at Nord-kosovo som udgøres af et kosovo-serbisk flertal vil forsøge at få Nordkosovo lagt sammen med Serbien. Dette vil kunne føre til massive kampe mellem kosovo-albanere og kosovo-serbere, og endda med frygt for at Serbien indsætter styrker i Kosovo.
Der er absolut ingen tvivl om, at de kommende måneder bliver afgørende for den fortsatte stabilitet på Balkan. Derfor er det også afgørende, at Serbien, Rusland og det øvrige verdenssamfund bliver enige om en holdbar løsning for Kosovos fremtidige status. Verdenssamfundet og Europa kan leve med, at der endnu engang spildes blod på Balkan.
Opdatering fra vores kammerater i Libanon
maj 24, 2007
Mange følger sikkert med gru den uhyggelige udvikling i Libanon. DSU samarbejder med den stærke ungdomsorganisation, Progressive Youth Organisation (PYO). PYOs “moderparti” hedder Progressive Socialist Party, hvor lederen Walid Joumblatt er en ledende kraft i den såkaldte 14. marts koalition.
I lyset af situationen i det nordlige Libanon har vi modtaget følgende opdatering fra netop Walid Joumblatt:
Dear Comrades,
As I write to you, Lebanon is witnessing a series of security events directed against the Lebanese Army and the whole of Lebanon. These tragic events are yet another in a series of events masterminded by factions supportive of the Syrian Ba`athist regime, in a continuing attempt to foil the realization of the International tribunal on the assassination of Lebanese Prime Minster Rafik al-Hariri.
On Sunday 20 May, a shady Palestinian paramilitary organization calling itself Fateh al-Islam assaulted and ambushed Lebanese army checkpoints and patrols north of Lebanon and in the Palestinian refugee camp of Nahr Al-Bared north of Tripoli. This was followed by a series of ongoing clashes between the army and this outlaw group in various part of the city of Tripoli and has so far resulted in the arrest and killing of a number of these militants and the capture of all their command posts outside the camp, and the tragic death of 27 Lebanese soldiers. This same group was also linked to 13th of February Ain `Alak bus bombings, injuring and killing a number of innocent Lebanese citizens.
These attempts to spread chaos, however, are not only restricted to one region of the country. Late last night a car bomb exploded in the highly populated Eastern sector of Beirut, spreading terror and trying to destroy Lebanon’s economic infrastructure.
The recent events fall in line with Syrian president Bashar al Assad’s threats to inflame Lebanon if the international tribunal is approved.
In this certain juncture, we stand firm that the only salvation for Lebanon and its people is reaffirming:
A strong support of the Lebanese government in its continuous effort to strengthen the Lebanese Security forces, the only legitimate side to bear arms over Lebanese soil as endorsed in UN Security Council resolution 1701. The vital ratification of the International Tribunal by the Security Council under chapter seven as being the only measure to achieve justice and protect the Lebanese from the gale of assassinations and instability.The monitoring of the Lebanese-Syrian borders by the United Nations to prevent the influx of arms and terrorists to Lebanon.
The implementation of all UN resolutions on Lebanon (1559,1595,1636,1644,1680,1701) We are fully aware of your continuous support of Lebanese sovereignty and independence and we are confident that you will spare no effort to support our quest to safeguard a free democratic Lebanon.
Sincerely YoursWalid JOUMBLATT
Mange følger sikkert med gru den uhyggelige udvikling i Libanon. DSU samarbejder med den stærke ungdomsorganisation, Progressive Youth Organisation (PYO). PYOs “moderparti” hedder Progressive Socialist Party, hvor lederen Walid Joumblatt er en ledende kraft i den såkaldte 14. marts koalition.
I lyset af situationen i det nordlige Libanon har vi modtaget følgende opdatering fra netop Walid Joumblatt:
Dear Comrades,
As I write to you, Lebanon is witnessing a series of security events directed against the Lebanese Army and the whole of Lebanon. These tragic events are yet another in a series of events masterminded by factions supportive of the Syrian Ba`athist regime, in a continuing attempt to foil the realization of the International tribunal on the assassination of Lebanese Prime Minster Rafik al-Hariri.
On Sunday 20 May, a shady Palestinian paramilitary organization calling itself Fateh al-Islam assaulted and ambushed Lebanese army checkpoints and patrols north of Lebanon and in the Palestinian refugee camp of Nahr Al-Bared north of Tripoli. This was followed by a series of ongoing clashes between the army and this outlaw group in various part of the city of Tripoli and has so far resulted in the arrest and killing of a number of these militants and the capture of all their command posts outside the camp, and the tragic death of 27 Lebanese soldiers. This same group was also linked to 13th of February Ain `Alak bus bombings, injuring and killing a number of innocent Lebanese citizens.
These attempts to spread chaos, however, are not only restricted to one region of the country. Late last night a car bomb exploded in the highly populated Eastern sector of Beirut, spreading terror and trying to destroy Lebanon’s economic infrastructure.
The recent events fall in line with Syrian president Bashar al Assad’s threats to inflame Lebanon if the international tribunal is approved.
In this certain juncture, we stand firm that the only salvation for Lebanon and its people is reaffirming:
A strong support of the Lebanese government in its continuous effort to strengthen the Lebanese Security forces, the only legitimate side to bear arms over Lebanese soil as endorsed in UN Security Council resolution 1701. The vital ratification of the International Tribunal by the Security Council under chapter seven as being the only measure to achieve justice and protect the Lebanese from the gale of assassinations and instability.The monitoring of the Lebanese-Syrian borders by the United Nations to prevent the influx of arms and terrorists to Lebanon.
The implementation of all UN resolutions on Lebanon (1559,1595,1636,1644,1680,1701) We are fully aware of your continuous support of Lebanese sovereignty and independence and we are confident that you will spare no effort to support our quest to safeguard a free democratic Lebanon.
Sincerely YoursWalid JOUMBLATT
DSU til kontaktseminar i Amman
maj 25, 2007
I denne weekend deltager Ulrika Iversen og Sune Rask fra DSUs Internationale Udvalg i et kontaktseminar i Amman, Jordan. På kontaktseminaret, der er arrangeret af DUF, vil DSU sammen med bl.a. vores partnere fra Progressive Youth Organisation i Libanon udarbejde forslag til projekter samt udbygge det i forvejen gode samarbejde.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) uddeler midler til projektsamarbejde mellem danske politiske ungdomsorganisationer og organisationer fra Mellemøsten, som en del af det Arabiske Initiativ.
Som flere gange nævnt på denne blog, vil DSU så længe det er muligt lave solidaritetsarbejde med vores søsterorganisationer samt projekter der har til formål at fremme demokratiet i Mellemøsten. Vi arbejder pt. på at få opstartet et projekt med PYO i Libanon, der skal fremme dialogen i det altid hårdtprøvede og uroplagede land.
På seminaret deltager også Adam Billing fra Frit Forums Internationale Netværk, som skal videreudvikle deres arbejde med et jordansk studenterblad.
Du kan læse mere om de tres oplevelser og erfaringer weekenden igennem på denne blog.
I denne weekend deltager Ulrika Iversen og Sune Rask fra DSUs Internationale Udvalg i et kontaktseminar i Amman, Jordan. På kontaktseminaret, der er arrangeret af DUF, vil DSU sammen med bl.a. vores partnere fra Progressive Youth Organisation i Libanon udarbejde forslag til projekter samt udbygge det i forvejen gode samarbejde.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) uddeler midler til projektsamarbejde mellem danske politiske ungdomsorganisationer og organisationer fra Mellemøsten, som en del af det Arabiske Initiativ.
Som flere gange nævnt på denne blog, vil DSU så længe det er muligt lave solidaritetsarbejde med vores søsterorganisationer samt projekter der har til formål at fremme demokratiet i Mellemøsten. Vi arbejder pt. på at få opstartet et projekt med PYO i Libanon, der skal fremme dialogen i det altid hårdtprøvede og uroplagede land.
På seminaret deltager også Adam Billing fra Frit Forums Internationale Netværk, som skal videreudvikle deres arbejde med et jordansk studenterblad.
Du kan læse mere om de tres oplevelser og erfaringer weekenden igennem på denne blog.
Ankomst, dans og vandpibe
maj 26, 2007
To dage er gået i Jordan. Vi ankom torsdag aften og opdagede til vores store rædsel at Air France havde valgt at lade vores bagage blive tilbage i Paris. Humøret var dog stadig højt, og vi så alle frem til de næste par dagens projekt seminar i Amman. På seminaret deltager en lang række organisationer. Der er både politiske ungdomsorganisationer, NGO’er, spejdere, samt vores venner fra Metal Ungdom, og projektpartnerne kommer både fra Jordan, Libanon, Syrien, Ægypten, Palæstina, Tunesien og Yemen.
Fredag startede vi hårdt ud med øvelser der skulle styrke vores samarbejde med vores partnerorganisationer. Derudover hørte vi et spændende foredrag fra Jordans Ungdoms- og kulturminister. Han fortalte bl.a. om at Jordan har en omfattende ungdomsstrategi, for at involvere ungdommen i samfundets udvikling.
Efter en lang arbejdsdag med vores samarbejdspartnere var det tid til fest, og vi blev alle fragtet til et vandpibedisco i Amman down town. Stemningen var høj og der blevet danset, snakket og røget vandpibe hele aftenen. Specielt de jordanske mænd indtog dansegulvet med en traditionel dans, hvor mændene fletter finger og danser rundt i en cirkel. Den unge knøs fra Frit Forum fik dog lidt for meget vandpibe.
To dage er gået i Jordan. Vi ankom torsdag aften og opdagede til vores store rædsel at Air France havde valgt at lade vores bagage blive tilbage i Paris. Humøret var dog stadig højt, og vi så alle frem til de næste par dagens projekt seminar i Amman. På seminaret deltager en lang række organisationer. Der er både politiske ungdomsorganisationer, NGO’er, spejdere, samt vores venner fra Metal Ungdom, og projektpartnerne kommer både fra Jordan, Libanon, Syrien, Ægypten, Palæstina, Tunesien og Yemen.
Fredag startede vi hårdt ud med øvelser der skulle styrke vores samarbejde med vores partnerorganisationer. Derudover hørte vi et spændende foredrag fra Jordans Ungdoms- og kulturminister. Han fortalte bl.a. om at Jordan har en omfattende ungdomsstrategi, for at involvere ungdommen i samfundets udvikling.
Efter en lang arbejdsdag med vores samarbejdspartnere var det tid til fest, og vi blev alle fragtet til et vandpibedisco i Amman down town. Stemningen var høj og der blevet danset, snakket og røget vandpibe hele aftenen. Specielt de jordanske mænd indtog dansegulvet med en traditionel dans, hvor mændene fletter finger og danser rundt i en cirkel. Den unge knøs fra Frit Forum fik dog lidt for meget vandpibe.
PYO trodsede frygten
maj 26, 2007
Lørdag morgen ankom vores partnere fra Libanon. Sikkerhedssituationen i Libanon er meget ustabil og derfor kom vores partnere en dag senere. De kunne berette om den store frygt som libaneserne må leve med konstant. Beirut har forvandlet sig til en krigszone, og gaderne ligger øde hen, da folk ikke tør gå udenfor mere. Det hele startede for 14 dagen siden, da Fatah Islam valgte at bruge en palæstinensisk flygtningelejr som skjulested. Det fik hæren til at angribe lejren, og siden da er bomberne faldet i Beirut. Situationen er tilspidset, og det ser ikke ud til at regeringen kan finde en løsning.
Trods urolighederne i Libanon, fandt vores samarbejdspartnere overskud til at komme til Amman til seminaret. DSU og Progressiv Youth Organization (PYO) har det sidste år haft et tæt samarbejde. I den kommende tid vil sammen arbejde for at oprette et ungdomsnetværk og platform i Libanon. For at udvikle et bæredygtigt netværk vil PYO gerne have træning i politisk kommunikation, kampagne og lobbyisme. Ved løbende træning og uddannelse af PYO’s medlemmer, er håbet at de bliver i stand til at skabe dialog med hele den libanesiske ungdom.
Lørdag morgen ankom vores partnere fra Libanon. Sikkerhedssituationen i Libanon er meget ustabil og derfor kom vores partnere en dag senere. De kunne berette om den store frygt som libaneserne må leve med konstant. Beirut har forvandlet sig til en krigszone, og gaderne ligger øde hen, da folk ikke tør gå udenfor mere. Det hele startede for 14 dagen siden, da Fatah Islam valgte at bruge en palæstinensisk flygtningelejr som skjulested. Det fik hæren til at angribe lejren, og siden da er bomberne faldet i Beirut. Situationen er tilspidset, og det ser ikke ud til at regeringen kan finde en løsning.
Trods urolighederne i Libanon, fandt vores samarbejdspartnere overskud til at komme til Amman til seminaret. DSU og Progressiv Youth Organization (PYO) har det sidste år haft et tæt samarbejde. I den kommende tid vil sammen arbejde for at oprette et ungdomsnetværk og platform i Libanon. For at udvikle et bæredygtigt netværk vil PYO gerne have træning i politisk kommunikation, kampagne og lobbyisme. Ved løbende træning og uddannelse af PYO’s medlemmer, er håbet at de bliver i stand til at skabe dialog med hele den libanesiske ungdom.
Saddam Hussein og et nyt arbejderparti i Jordan
maj 26, 2007
Vores gode venner i fagbevægelsen, Metal Ungdom, har kontakt til Jordans lokale Metal- og Mine fagforening, som i øjeblikket arbejder på oprettelse af et nyt arbejder parti i Jordan. Partiet er i øjeblikket på tegnebrættet, men regner med at ville stille op til valget om 4 år. Ulrika deltog derfor i en middag for at høre om projektet og deres ide om at udvikle det nye parti.
Under middagen kom det frem at de var rigtig glade for Saddam Hussein, faktisk omtalte de ham som kongen over kongerne. Begejstringen for Saddam er generelt høj i Jordan, da han, i flere år, gav jordanerne gratis olie, og havde et meget nært venskab med den tidligere konge af Jordan. De kunne dog også fortælle om den jordanske sikkerhedstjeneste, der overvåger hele samfundet, og skrider ind over for det mindste fejltrin. Paradoksalt nok, betyder den stramme kontrol at Jordan faktisk er et meget sikkert land at rejse i.
I Morgen skal vi ud i ørknen og skal bl.a. tilbringe natten i en Beduin lejr. Fortsættelse følger…
Vores gode venner i fagbevægelsen, Metal Ungdom, har kontakt til Jordans lokale Metal- og Mine fagforening, som i øjeblikket arbejder på oprettelse af et nyt arbejder parti i Jordan. Partiet er i øjeblikket på tegnebrættet, men regner med at ville stille op til valget om 4 år. Ulrika deltog derfor i en middag for at høre om projektet og deres ide om at udvikle det nye parti.
Under middagen kom det frem at de var rigtig glade for Saddam Hussein, faktisk omtalte de ham som kongen over kongerne. Begejstringen for Saddam er generelt høj i Jordan, da han, i flere år, gav jordanerne gratis olie, og havde et meget nært venskab med den tidligere konge af Jordan. De kunne dog også fortælle om den jordanske sikkerhedstjeneste, der overvåger hele samfundet, og skrider ind over for det mindste fejltrin. Paradoksalt nok, betyder den stramme kontrol at Jordan faktisk er et meget sikkert land at rejse i.
I Morgen skal vi ud i ørknen og skal bl.a. tilbringe natten i en Beduin lejr. Fortsættelse følger…
Bitter fransk pille at sluge
maj 6, 2007Så er valget afgjort: Frankrig har endnu engang valgt en borgerlig præsident, denne gang på bekostning af den socialistiske Royal.
Det er en bitter pille at sluge som socialdemokrat endnu engang at skulle se de borgerlige løbe med flertallet. Den højredrejede Sarkozy er blandt andet gået til valg på skattelettelser og en begrænsning af antallet af offentligt ansatte.
Desuden er han kendt for sin protektionisme og store skepsis overfor EU. Alligevel ser det dog ud til, at vi får fransk opbakning til en EU-traktat delight med Sarkozy som præsident. Derfor har blandt andre Tony Blair og Angela Merkel krydset fingre for netop ham som aftenens vinder.
Og så må vi blot håbe, at det franske socialistparti griber i egen barm og fornyr sig, så de kommer stærkere ud på den anden side. Der er brug for det – til næste valg har der siddet borgerlige politikere på præsidentposten i 17 år.
ahl
Hvad sker der i Tjekkiet? - Stop nazismen
maj 6, 2007
1. maj gik DSUs kammerater i Tjekkiet, MSD, på gaden for på fredelig vis at demonstrere mod højre ekstremistiske og neo-nazistiske tendenser i Tjekkiet. Desværre udviklede demonstrationen sig i en retning, man ikke ville tro kunne finde sted i Europa.
Herunder er en gengivelse af den skrivelse, DSU har modtaget. DSU har samtidig sendt en officiel støtteerklæring til vores søsterorganisation.
—
Dear Comrades
Let me inform you about the recent events which concern us as we are afraid of the proliferation of right wing extremism among government representatives and toleration of Fascist and neo-Nazi organizations by Czech officials and police.
We don´t want to comment rhetoric of the Prime Minister Mirek Topolanek (ODS - Conservative Party) and 1. Deputy Prime Minister Jiří Čuněk (Christian Democrats) who’s Nazi and racist statements are scandalous. We would like to call your attention to the fact that right-wing extremist movement which endeavour to undermine democratic basis of our society hasn’t been clearly condemned and refused by official representatives of the Czech Republic.
We have to note in this context that the current trends when police and right-wing politicians silently watch to open manifestations of racism and xenophobia are absolutely unacceptable to us.
Young Social Democrats decided to peacefully protest against the procession of the neo-Nazi organizations Národní sjednocení (National Unification) and Vlastenecká fronta (Patriotic Front) because of above mentioned reasons. The procession was to have been commemorative act of alleged murder of Chicago’s policemen during the so called riots at the Haymarket Square in 1886.
We, Social Democrats, celebrate on 1 May remembrance of trade unionists from Chicago who died for the right to eight hours working time. We consider such a refutal of historical facts as egregious. Therefore several dozens of Young Social Democrats gathered on 1 May in Prague to express their opposition to officially granted procession of right-wing extremists.
We had to watch with astonishment the approach of the Police of the Czech Republic which didn’t proceed against extremists and even put out people of their way through the streets of Prague.
Nevertheless much bigger surprise for us was that police turned against peacefully protesting members of the Young Social Democrats at the end. Indeed the last shock wasn’t the arrest of 26 young social democrats.
Subsequent humiliating treatment at the police station where all detainees were forced to denude in front of others and where they were hold for immoderate duration are scandalous practice of the police in democratic state where everyone has a right for the freedom of expression in a peaceful way.
Therefore we would like to ask you for your support to prevent that the similar excesses will be repeated in the future. We will struggle for Minister of Interior taking a responsibility for the police behaviour and its support of the neo-nazi movement. Yours support will show to the Czech political representatives that the police have to act differently and that not the party affiliation have to make them to refuse neo-Nazism, racism and xenofobia but the faith in freedom and democracy. We have to deny that the Chicago would happen once more in the future!
Petr DolínekPresident, Mladi sociálni demokraté
1. maj gik DSUs kammerater i Tjekkiet, MSD, på gaden for på fredelig vis at demonstrere mod højre ekstremistiske og neo-nazistiske tendenser i Tjekkiet. Desværre udviklede demonstrationen sig i en retning, man ikke ville tro kunne finde sted i Europa.
Herunder er en gengivelse af den skrivelse, DSU har modtaget. DSU har samtidig sendt en officiel støtteerklæring til vores søsterorganisation.
—
Dear Comrades
Let me inform you about the recent events which concern us as we are afraid of the proliferation of right wing extremism among government representatives and toleration of Fascist and neo-Nazi organizations by Czech officials and police.
We don´t want to comment rhetoric of the Prime Minister Mirek Topolanek (ODS - Conservative Party) and 1. Deputy Prime Minister Jiří Čuněk (Christian Democrats) who’s Nazi and racist statements are scandalous. We would like to call your attention to the fact that right-wing extremist movement which endeavour to undermine democratic basis of our society hasn’t been clearly condemned and refused by official representatives of the Czech Republic.
We have to note in this context that the current trends when police and right-wing politicians silently watch to open manifestations of racism and xenophobia are absolutely unacceptable to us.
Young Social Democrats decided to peacefully protest against the procession of the neo-Nazi organizations Národní sjednocení (National Unification) and Vlastenecká fronta (Patriotic Front) because of above mentioned reasons. The procession was to have been commemorative act of alleged murder of Chicago’s policemen during the so called riots at the Haymarket Square in 1886.
We, Social Democrats, celebrate on 1 May remembrance of trade unionists from Chicago who died for the right to eight hours working time. We consider such a refutal of historical facts as egregious. Therefore several dozens of Young Social Democrats gathered on 1 May in Prague to express their opposition to officially granted procession of right-wing extremists.
We had to watch with astonishment the approach of the Police of the Czech Republic which didn’t proceed against extremists and even put out people of their way through the streets of Prague.
Nevertheless much bigger surprise for us was that police turned against peacefully protesting members of the Young Social Democrats at the end. Indeed the last shock wasn’t the arrest of 26 young social democrats.
Subsequent humiliating treatment at the police station where all detainees were forced to denude in front of others and where they were hold for immoderate duration are scandalous practice of the police in democratic state where everyone has a right for the freedom of expression in a peaceful way.
Therefore we would like to ask you for your support to prevent that the similar excesses will be repeated in the future. We will struggle for Minister of Interior taking a responsibility for the police behaviour and its support of the neo-nazi movement. Yours support will show to the Czech political representatives that the police have to act differently and that not the party affiliation have to make them to refuse neo-Nazism, racism and xenofobia but the faith in freedom and democracy. We have to deny that the Chicago would happen once more in the future!
Petr DolínekPresident, Mladi sociálni demokraté
DSU til morgenmad på den amerikanske ambassade
maj 8, 2007
I dag har medlemmer af DSU’s Internationale Udvalg, samt DSUs Næstformand Isabella Frenning, været til morgenmadsmøde på den amerikanske ambassade på Østerbro i København.
DSU har igennem mange haft et tæt samarbejde med den amerikanske ambassade i Danmark, hvor der har været plads til diskussioner om uenigheder såvel som enigheder.
På dagens møde diskuterede vi bl.a. de amerikanske planer om oprettelse af Missilskjold, den amerikanske indenrigspolitiske diskussion om globalopvarmning, situationen i Irak og håndteringen af truslen fra Iran.
DSU udtrykte bl.a. sin bekymring for et nyt våbenkapløb ift. den seneste tids russiske udmeldinger om det amerikanske missilskjold.
DSU er som politisk ungdomsorganisation stolte over at blive taget seriøst som en politisk aktør i ind- og udland, og vil også fremover fastholde en konstruktiv diskussion med udenlandske staters repræsentationer i Danmark.
I dag har medlemmer af DSU’s Internationale Udvalg, samt DSUs Næstformand Isabella Frenning, været til morgenmadsmøde på den amerikanske ambassade på Østerbro i København.
DSU har igennem mange haft et tæt samarbejde med den amerikanske ambassade i Danmark, hvor der har været plads til diskussioner om uenigheder såvel som enigheder.
På dagens møde diskuterede vi bl.a. de amerikanske planer om oprettelse af Missilskjold, den amerikanske indenrigspolitiske diskussion om globalopvarmning, situationen i Irak og håndteringen af truslen fra Iran.
DSU udtrykte bl.a. sin bekymring for et nyt våbenkapløb ift. den seneste tids russiske udmeldinger om det amerikanske missilskjold.
DSU er som politisk ungdomsorganisation stolte over at blive taget seriøst som en politisk aktør i ind- og udland, og vil også fremover fastholde en konstruktiv diskussion med udenlandske staters repræsentationer i Danmark.
Billeder fra valg i Frankrig
Se billeder fra det franske præsidentvalg her:
http://s181.photobucket.com/albums/x218/internationaltudvalg/?action=view¤t=PICT0043Small.jpg
Go to border, fix it, come back!
april 18, 2007
Efter en delvist skræmmende og tankevækkende, dels spændende og atypisk turisttur i Beirut, var det tid til at pakke og checke ud fra hotellet. Herefter blev vi kørt hjem til Maidas mors lejlighed, hvor vi holdte møde med Maida og Tarek. Maida er en af arbejdshestene i PYO, og Tarek er international sekretær. Vi fik aftalt mulige datoer til afholdelse af et seminar i Libanon dette forår, som skal fungere som opstart til et netværk for ungdomsorganisationer i landet, inspireret af DUF-modellen. Desuden fik vi nogle programdetaljer og andre praktiske ting på plads. En god start på en efterfølgende vanvittig aften..Da det var ved at være tid til at rykke mod lufthavnen, skete der noget hamrende usandsynligt; chaufførens bilnøgle knækkede! Pludselig stod han med to usammenhængende dele af nøglen – og vores tasker var godt gemt af vejen i den låste bil. Vi er lidt i tvivl om hvordan, men kufferterne kom ud, og vi blev kørt til lufthavnen i en anden bil.
Og uheldet fortsatte. Da vi ankom til lufthavnen, ville de ikke lade os rejse ud af landet! Det skyldtes, at vores pas ved en fejl var kommet med på turen til grænsen tidligere på dagen, og derfor var blevet stemplet ved grænsen til Syrien, som om vi havde forladt landet d. 12. april. Nu var havde viseren på uret imidlertid bevæget sig over tolv, og det var blevet fredag d. 13.. Da vi ifølge papirerne var ude af Libanon d. 12. men stadig praktisk talt befandt os i landet, var vores ophold her altså ulovligt.
Den mærkelige situation afførte en masse ballade. Ziad, PYO’s repræsentant hos partiet og medlem af IUSY-komiteen, skulle tilfældigvis med samme fly som os. Han gjorde en benhård indsats for at få paskontrollørerne til at indse det vigtige i at lade os tage af sted.I første omgang stod den øverstkommanderende dog standhaftigt på udsagnet om, at vi måtte tage tilbage til grænsen selv, få det ordnet og så komme tilbage. Det kunne jo ikke være noget problem at blive et par dage ekstra, når nu vi havde sagt, at vi godt kunne lide Libanon. Han var på alle måder en absurd mærkelig mand og var bl.a. imod immigration, da det ødelægger et lands kultur. På grund af Ziads gode forbindelser og måske vores charme-forsøg, fik vi til sidst lov til at tage hjem og beskytte vores kultur mod indvandrer-faren.FTW har lært os meget – deriblandt ikke at stole på noget som helst andet transportmiddel end din cykel!
Efter en 8 timers lang mellemlanding i Milano er vi nu hjemme i godt behold og – trods transportproblemer, totalt søvnunderskud og diverse sygdomme – ved fremragende humør. PYO er en fantastisk organisation, og der er virkelig muligheder i for nogle seje projekter. Vi glæder os meget til det fremtidige arbejde – og pt. til at komme hjem under dynen. Godnat.
Efter en delvist skræmmende og tankevækkende, dels spændende og atypisk turisttur i Beirut, var det tid til at pakke og checke ud fra hotellet. Herefter blev vi kørt hjem til Maidas mors lejlighed, hvor vi holdte møde med Maida og Tarek. Maida er en af arbejdshestene i PYO, og Tarek er international sekretær. Vi fik aftalt mulige datoer til afholdelse af et seminar i Libanon dette forår, som skal fungere som opstart til et netværk for ungdomsorganisationer i landet, inspireret af DUF-modellen. Desuden fik vi nogle programdetaljer og andre praktiske ting på plads. En god start på en efterfølgende vanvittig aften..Da det var ved at være tid til at rykke mod lufthavnen, skete der noget hamrende usandsynligt; chaufførens bilnøgle knækkede! Pludselig stod han med to usammenhængende dele af nøglen – og vores tasker var godt gemt af vejen i den låste bil. Vi er lidt i tvivl om hvordan, men kufferterne kom ud, og vi blev kørt til lufthavnen i en anden bil.
Og uheldet fortsatte. Da vi ankom til lufthavnen, ville de ikke lade os rejse ud af landet! Det skyldtes, at vores pas ved en fejl var kommet med på turen til grænsen tidligere på dagen, og derfor var blevet stemplet ved grænsen til Syrien, som om vi havde forladt landet d. 12. april. Nu var havde viseren på uret imidlertid bevæget sig over tolv, og det var blevet fredag d. 13.. Da vi ifølge papirerne var ude af Libanon d. 12. men stadig praktisk talt befandt os i landet, var vores ophold her altså ulovligt.
Den mærkelige situation afførte en masse ballade. Ziad, PYO’s repræsentant hos partiet og medlem af IUSY-komiteen, skulle tilfældigvis med samme fly som os. Han gjorde en benhård indsats for at få paskontrollørerne til at indse det vigtige i at lade os tage af sted.I første omgang stod den øverstkommanderende dog standhaftigt på udsagnet om, at vi måtte tage tilbage til grænsen selv, få det ordnet og så komme tilbage. Det kunne jo ikke være noget problem at blive et par dage ekstra, når nu vi havde sagt, at vi godt kunne lide Libanon. Han var på alle måder en absurd mærkelig mand og var bl.a. imod immigration, da det ødelægger et lands kultur. På grund af Ziads gode forbindelser og måske vores charme-forsøg, fik vi til sidst lov til at tage hjem og beskytte vores kultur mod indvandrer-faren.FTW har lært os meget – deriblandt ikke at stole på noget som helst andet transportmiddel end din cykel!
Efter en 8 timers lang mellemlanding i Milano er vi nu hjemme i godt behold og – trods transportproblemer, totalt søvnunderskud og diverse sygdomme – ved fremragende humør. PYO er en fantastisk organisation, og der er virkelig muligheder i for nogle seje projekter. Vi glæder os meget til det fremtidige arbejde – og pt. til at komme hjem under dynen. Godnat.
Præsidentvalg i Paris
april 21, 2007
10 DSU’ere er lige nu i Paris for at hjaelpe vores franske soesterorganisation MJS med at faa valgt Segolène Royal til Frankrigs naeste praesident. Her er den foerste beretning fra det franske valg.
Vi ankom til Paris torsdag aften, og efter vi blev indkvarteret paa vores hotel, drog vi straks paa kampagne med vores franske vaerter. Cecil, vores franske kontaktperson, bad os tage praktisk toej paa, da vi skulle plastre byen til med plakater, klistermaerker og flyers. Nogen af DSU’erne foelte sig meget inspireret af den aktivistiske stil, og flere havde saaledes iklaedt sig haettetroejer!
Vi koerte kampagne til kl. 3 om natten, og vi var alle meget traette da vi endelig var tilbage paa hotellet. Under kampagnen fortalte vores franske vaerter at der var steder i byen vi ikke kunne tage hen lige denne aften. De havde faaet at vide, at Le Pens folk ogsaa var i byen, og hvis vi stoedte paa dem, ville vi hoejest sandsynligt blive moedt med vold! Derudover kunne de fortaelle, at man skulle vaere varsom, med at rykke andre kandidaters plakater ned, for nogen kom glasskaar i det tapetklister de brugte, for at modstandere ville rive haenderne til blods, hvis de rykkede plakater ned…
Fredag slappede vi af om formiddagen, hvorefter vi moedtes med MJS igen. Der var en kampagne foran en af de store togstationer i Paris, og vi fik delt en masser pjecer ud. Vi hilste ogsaa paa Paris’ borgmester, der, da han hoerte at vi var fra Danmark, fortalte at han kendte Ritt Bjerregaard, og at de havde et godt samarbejde.
Om aftenen, tog vi til Place de la Bastille for at koere kampagne. Det er et af de gode steder at gaa i byen, og efter et par timer lod vi os overvinde af Paris’ lokkende natteliv, og gik derefter paa opdagelse blandt de mange barer…
10 DSU’ere er lige nu i Paris for at hjaelpe vores franske soesterorganisation MJS med at faa valgt Segolène Royal til Frankrigs naeste praesident. Her er den foerste beretning fra det franske valg.
Vi ankom til Paris torsdag aften, og efter vi blev indkvarteret paa vores hotel, drog vi straks paa kampagne med vores franske vaerter. Cecil, vores franske kontaktperson, bad os tage praktisk toej paa, da vi skulle plastre byen til med plakater, klistermaerker og flyers. Nogen af DSU’erne foelte sig meget inspireret af den aktivistiske stil, og flere havde saaledes iklaedt sig haettetroejer!
Vi koerte kampagne til kl. 3 om natten, og vi var alle meget traette da vi endelig var tilbage paa hotellet. Under kampagnen fortalte vores franske vaerter at der var steder i byen vi ikke kunne tage hen lige denne aften. De havde faaet at vide, at Le Pens folk ogsaa var i byen, og hvis vi stoedte paa dem, ville vi hoejest sandsynligt blive moedt med vold! Derudover kunne de fortaelle, at man skulle vaere varsom, med at rykke andre kandidaters plakater ned, for nogen kom glasskaar i det tapetklister de brugte, for at modstandere ville rive haenderne til blods, hvis de rykkede plakater ned…
Fredag slappede vi af om formiddagen, hvorefter vi moedtes med MJS igen. Der var en kampagne foran en af de store togstationer i Paris, og vi fik delt en masser pjecer ud. Vi hilste ogsaa paa Paris’ borgmester, der, da han hoerte at vi var fra Danmark, fortalte at han kendte Ritt Bjerregaard, og at de havde et godt samarbejde.
Om aftenen, tog vi til Place de la Bastille for at koere kampagne. Det er et af de gode steder at gaa i byen, og efter et par timer lod vi os overvinde af Paris’ lokkende natteliv, og gik derefter paa opdagelse blandt de mange barer…
En sær kampagnedag
april 21, 2007
Det har vaeret et lidt underlig kampagnedag i Paris. Vi skulle moedes med MJS kl. 13, hvor vi skulle spise frokost med de franske kampagnefolk. Da vi ankom var der dog ikke nogen ud over vores kontaktperson, og vi fik at vide at vi bare kunne koebe noget at spise, og saa moedes igen om en time. Derefter var der planlagt en kampagne hvor vi skulle gaa langs La Seine. Det virkede lidt taabeligt, for der var stort set ingen mennesker, og af dem vi moedte, var en del af dem turister. Men det var det eneste kampagne der var planlagt i dagtimerne. Og hele deres valgkampsstrategi er at gaa rundt, mere eller mindre tilfaeldige steder, og dele pjecer ud.
Deres pjecer er i oevrigt ogsaa et kapitel for sig. En af pjecerne er naesten en hel roman, og en anden er blot et sort/hvidt A4 ark med en taetskreven tekst i stoerelse 10. Ikke ligefrem det bedste materiale.
Under turen moedte vi nogle finner, hvoraf den ene var formand for den socialdemokratiske ungdomsorganisation i Finland. De gik med et stykke af vejen, men foelte lige som os, at det var en meget maerkelig og ineffektiv kampagne.
Eftermiddagen tilbragte vi i Latinerkvateret, hvor vi ogsaa spiste aftensmad. I skrivende stund, er vi vendt tilbage til vores hotel for et kort ophold, og her kl. 22 tager vi til Place de la Bastille, hvor der angiveligt ogsaa skulle vaere en form for kampagne. Er det i midlertid ikke tilfaeldet, saa er det i det mindste et godt sted at gaa i byen…
Det har vaeret et lidt underlig kampagnedag i Paris. Vi skulle moedes med MJS kl. 13, hvor vi skulle spise frokost med de franske kampagnefolk. Da vi ankom var der dog ikke nogen ud over vores kontaktperson, og vi fik at vide at vi bare kunne koebe noget at spise, og saa moedes igen om en time. Derefter var der planlagt en kampagne hvor vi skulle gaa langs La Seine. Det virkede lidt taabeligt, for der var stort set ingen mennesker, og af dem vi moedte, var en del af dem turister. Men det var det eneste kampagne der var planlagt i dagtimerne. Og hele deres valgkampsstrategi er at gaa rundt, mere eller mindre tilfaeldige steder, og dele pjecer ud.
Deres pjecer er i oevrigt ogsaa et kapitel for sig. En af pjecerne er naesten en hel roman, og en anden er blot et sort/hvidt A4 ark med en taetskreven tekst i stoerelse 10. Ikke ligefrem det bedste materiale.
Under turen moedte vi nogle finner, hvoraf den ene var formand for den socialdemokratiske ungdomsorganisation i Finland. De gik med et stykke af vejen, men foelte lige som os, at det var en meget maerkelig og ineffektiv kampagne.
Eftermiddagen tilbragte vi i Latinerkvateret, hvor vi ogsaa spiste aftensmad. I skrivende stund, er vi vendt tilbage til vores hotel for et kort ophold, og her kl. 22 tager vi til Place de la Bastille, hvor der angiveligt ogsaa skulle vaere en form for kampagne. Er det i midlertid ikke tilfaeldet, saa er det i det mindste et godt sted at gaa i byen…
Valgdag
april 22, 2007
Saa er det blevet valgdag i Frankrig. Her i foerste runde, bliver det afgjort hvilken to af kandidaterne der gaar videre til anden runde den 6. maj.
Vi har ikke vaeret paa valgkamp i dag, da man angiveligt ikke maa foere valgkamp paa selve valgdagen. Saa i dag har vi leget turister, og har faaet set Eiffel Taarnet. En hyggelig tur, selvom Anna havde et mindre heldigt moede med en due.
I aften er der valgfest, og vi ser frem til at faa de foerste exit polls om valget.
Saa er det blevet valgdag i Frankrig. Her i foerste runde, bliver det afgjort hvilken to af kandidaterne der gaar videre til anden runde den 6. maj.
Vi har ikke vaeret paa valgkamp i dag, da man angiveligt ikke maa foere valgkamp paa selve valgdagen. Saa i dag har vi leget turister, og har faaet set Eiffel Taarnet. En hyggelig tur, selvom Anna havde et mindre heldigt moede med en due.
I aften er der valgfest, og vi ser frem til at faa de foerste exit polls om valget.
Hjemme igen
april 25, 2007
Fire dage i Paris er nu overstået. Vi landede i Kbh. lufthavn sent mandag aften, og var alle godt trætte efter et par lange, men udbytterige dage. Mandag gik med at tjekke ud fra hotellet og se lidt at Paris før vi skulle hjem. Det gav også god tid til at få snakket vores oplevelser igennem med hinanden.
Vi havde alle troet at vi skulle til Paris for at køre valgkamp i døgndrift (som vi kender det fra DSU), men det blev til meget lidt valgkamp. Ikke fordi lysten og engagementet ikke var til stede hos os, men fordi der simpelhen ikke var nogen egentlig valgkamp. Det eneste der blev lavet, var at dele pjecer ud, og hærge byen med klistermærker. Så vi fik ikke lært noget vi kunne tage med hjem og bruge i en dansk valgkamp, men vi fik dog lært, at selv om den overordnede strategi var udemærket, så nytter det ikke så meget, hvis selve kampagnen ikke lever op til det den skal. For deres overordnede strategi var nemlig at være synlige i gadebilledet op til valget. Og det er sådan set fint nok. Men man bliver ikke synlig i gadebilledet ved at en håndfuld unge mennesker går rundt i byen med en grim fane og deler dårlige pjecer ud, og sætter klistermærker på lygtepæle og trafikskilte. Og da slet ikke i en kæmpe by som Paris. Kampagnen var næsten usynlig.
Helt anderledes blev det på selve valgaftenen. Der var selvfølgelig valgfest, og den foregik foran Parti Socialistes hovedkvarter. Hele gaden var spærret af, og der var flere tusinder mennesker samlet. Der var en storskærm, hvor man kunne følge slaget gang, og præcist kl. 20 kom resultatet om hvilken to kadidater der gik videre til næste runde. Og selv om Sarkozy fik flest stemmer, så var der stor jubel over at Segolène gik videre. Det havde alle nok regnet med, men mange kan nok huske den enorme skuffelse det var, da Jospin ikke gik videre i 2002.
Efter at resultatet kom, blev der sat en stor scene op, og en DJ gik på mens vi ventede på at Segolène skulle komme til Paris for at holde tale. Kl. var næsten 01 før Segolène ankom, og pressefolkene var som vilde dyr. Alligevel lykkedes det Jens at få trykket hånd med Segolène og fortalte hende at vi var fra Danmark.
Den 6. maj bliver det så afgjort om det biver Sego eller Sarko - som de bliver kaldt i Frankrig - der bliver Frankrigs næste præsident. Segolène kan være ret sikker på at få alle venstrefløjskandidaternes stemmer, og Sarkozy er ret sikker på at få Le Pens stemmer. Det store slag bliver derfor om hvem der kan vinde Bayrous stemmer. Med den ret store arbejdsløshed i Frankrig, spås det at arbejdsmarkedet bliver det helt store valgtema. Vi venter i spænding på den 6. maj, hvor Segolène forhåbentlig kan kalde sig Frankrigs præsident.
Fire dage i Paris er nu overstået. Vi landede i Kbh. lufthavn sent mandag aften, og var alle godt trætte efter et par lange, men udbytterige dage. Mandag gik med at tjekke ud fra hotellet og se lidt at Paris før vi skulle hjem. Det gav også god tid til at få snakket vores oplevelser igennem med hinanden.
Vi havde alle troet at vi skulle til Paris for at køre valgkamp i døgndrift (som vi kender det fra DSU), men det blev til meget lidt valgkamp. Ikke fordi lysten og engagementet ikke var til stede hos os, men fordi der simpelhen ikke var nogen egentlig valgkamp. Det eneste der blev lavet, var at dele pjecer ud, og hærge byen med klistermærker. Så vi fik ikke lært noget vi kunne tage med hjem og bruge i en dansk valgkamp, men vi fik dog lært, at selv om den overordnede strategi var udemærket, så nytter det ikke så meget, hvis selve kampagnen ikke lever op til det den skal. For deres overordnede strategi var nemlig at være synlige i gadebilledet op til valget. Og det er sådan set fint nok. Men man bliver ikke synlig i gadebilledet ved at en håndfuld unge mennesker går rundt i byen med en grim fane og deler dårlige pjecer ud, og sætter klistermærker på lygtepæle og trafikskilte. Og da slet ikke i en kæmpe by som Paris. Kampagnen var næsten usynlig.
Helt anderledes blev det på selve valgaftenen. Der var selvfølgelig valgfest, og den foregik foran Parti Socialistes hovedkvarter. Hele gaden var spærret af, og der var flere tusinder mennesker samlet. Der var en storskærm, hvor man kunne følge slaget gang, og præcist kl. 20 kom resultatet om hvilken to kadidater der gik videre til næste runde. Og selv om Sarkozy fik flest stemmer, så var der stor jubel over at Segolène gik videre. Det havde alle nok regnet med, men mange kan nok huske den enorme skuffelse det var, da Jospin ikke gik videre i 2002.
Efter at resultatet kom, blev der sat en stor scene op, og en DJ gik på mens vi ventede på at Segolène skulle komme til Paris for at holde tale. Kl. var næsten 01 før Segolène ankom, og pressefolkene var som vilde dyr. Alligevel lykkedes det Jens at få trykket hånd med Segolène og fortalte hende at vi var fra Danmark.
Den 6. maj bliver det så afgjort om det biver Sego eller Sarko - som de bliver kaldt i Frankrig - der bliver Frankrigs næste præsident. Segolène kan være ret sikker på at få alle venstrefløjskandidaternes stemmer, og Sarkozy er ret sikker på at få Le Pens stemmer. Det store slag bliver derfor om hvem der kan vinde Bayrous stemmer. Med den ret store arbejdsløshed i Frankrig, spås det at arbejdsmarkedet bliver det helt store valgtema. Vi venter i spænding på den 6. maj, hvor Segolène forhåbentlig kan kalde sig Frankrigs præsident.
Mothers of peace
april 12, 2007
I dag traf vi endnu et lidt specielt valg – 30 kilometers cykeltur i stiv kuling i de libanesiske bjerge foretrak vi frem for at trille 12 km ned af Shouf (Mount Lebanon) eller en kort tur rundt i byen Tripoli, som var de to andre ting, man kunne vælge mellem at deltage i på dag to af FTW - Libanon.
Første pit-stop var ved vinslottet Chateau Kefraya. Et virkelig flot grønt område, hvor vi smagte den lokale vin og fik hjemmelavet juice, nødder og honning.
Turen som foregik ved Beka’a endte med frokost på restaurant Chalet Du Lac med udsigt over en billedskøn dal (lige apropos arbejder vi stadig med billedproblematikken). Udover lækker mad kunne vi nyde ægte libanesisk folkedans. Som altid når libaneserne slår sig løs kan man ikke undgå at blive revet med, så vi endte begge med at blive indviet i de forbudte trin.
Det samme skete senere på aftenen. Efter et hurtigt bad og et par skrevne linier til denne blog, kørte vi alle af sted i bus til Café Rawda – en skøn beach club lige ud til havet, hvor vi endnu engang blev overraskede over alt den gode mad og det gode selskab. Det var det nystiftede ”fredsparti”, der betalte gildet, hvorfor formanden naturligvis også sagde et par bevingede ord. Derefter kom Rayan, formand for PYO, på, og til sidst fortalte en ældre kvinde os, at vi såede sæd til freden, vi var fredens mødre. Og så svingede vi hofterne til arabisk musik en times tid. I stedet for at hoppe på bussen hjem, kørte vi derefter i bil med Rayan og Ziad fra PYO for at snakke projekt. Aftenen sluttede på hotellet, hvor en anden gruppe PYO-folk sad med alle deltagernes pas og skrev visumansøgninger til Jordan. De gør et utroligt stort stykke arbejde, og det kan være svært at forstå, de kan holde humøret så højt, når de har arbejdet så hårdt så mange dage og nætter i træk.
Billeder: vi har taget endnu flere - og de er gode! Vi vil gerne dele dem med Jer men har stadig visse tekniske problemer. Nogle professionelle fotografer har fulgt os i dag, så I kan starte med at checke denne side
I dag traf vi endnu et lidt specielt valg – 30 kilometers cykeltur i stiv kuling i de libanesiske bjerge foretrak vi frem for at trille 12 km ned af Shouf (Mount Lebanon) eller en kort tur rundt i byen Tripoli, som var de to andre ting, man kunne vælge mellem at deltage i på dag to af FTW - Libanon.
Første pit-stop var ved vinslottet Chateau Kefraya. Et virkelig flot grønt område, hvor vi smagte den lokale vin og fik hjemmelavet juice, nødder og honning.
Turen som foregik ved Beka’a endte med frokost på restaurant Chalet Du Lac med udsigt over en billedskøn dal (lige apropos arbejder vi stadig med billedproblematikken). Udover lækker mad kunne vi nyde ægte libanesisk folkedans. Som altid når libaneserne slår sig løs kan man ikke undgå at blive revet med, så vi endte begge med at blive indviet i de forbudte trin.
Det samme skete senere på aftenen. Efter et hurtigt bad og et par skrevne linier til denne blog, kørte vi alle af sted i bus til Café Rawda – en skøn beach club lige ud til havet, hvor vi endnu engang blev overraskede over alt den gode mad og det gode selskab. Det var det nystiftede ”fredsparti”, der betalte gildet, hvorfor formanden naturligvis også sagde et par bevingede ord. Derefter kom Rayan, formand for PYO, på, og til sidst fortalte en ældre kvinde os, at vi såede sæd til freden, vi var fredens mødre. Og så svingede vi hofterne til arabisk musik en times tid. I stedet for at hoppe på bussen hjem, kørte vi derefter i bil med Rayan og Ziad fra PYO for at snakke projekt. Aftenen sluttede på hotellet, hvor en anden gruppe PYO-folk sad med alle deltagernes pas og skrev visumansøgninger til Jordan. De gør et utroligt stort stykke arbejde, og det kan være svært at forstå, de kan holde humøret så højt, når de har arbejdet så hårdt så mange dage og nætter i træk.
Billeder: vi har taget endnu flere - og de er gode! Vi vil gerne dele dem med Jer men har stadig visse tekniske problemer. Nogle professionelle fotografer har fulgt os i dag, så I kan starte med at checke denne side
...Og kampen for fred fortsætte i Jordan
april 12, 2007
Så har vi nået den sidste dag af Follow the Women i Libanon. Alle deltagerne drager i dag videre til Jordan for at fortsætte cykelturen for fred. Vi tilbringer dagen i Beirut for at mødes med PYO og tale projektsamarbejde.
Det betyder, at vi har sagt farvel til hele holdet, inklusiv den danske delegation, som var på 13 deltagere. Vi kendte ikke de andre danskere på forhånd, men havde hørt fra PYO, at de ville deltage. De viste sig at være en flok seje kvinder, der har samlet sig i en lille forening med det formål at få flere danskere til at deltage i Follow the Women. Vi har aftalt at snakke mere med dem hjemme i Danmark. Blandt andet planlægger de en cykelaktion for bedre integration af kvinder med anden etnisk baggrund i Danmark, hvor vi skal deltage.
De blogger også her nede fra, I kan læse mere om dem på http://www.followthewomen.dk
Igen i dag må vi understrege, hvor seje og dygtige PYO-medlemmerne er. Det er en fornøjelse.
Så har vi nået den sidste dag af Follow the Women i Libanon. Alle deltagerne drager i dag videre til Jordan for at fortsætte cykelturen for fred. Vi tilbringer dagen i Beirut for at mødes med PYO og tale projektsamarbejde.
Det betyder, at vi har sagt farvel til hele holdet, inklusiv den danske delegation, som var på 13 deltagere. Vi kendte ikke de andre danskere på forhånd, men havde hørt fra PYO, at de ville deltage. De viste sig at være en flok seje kvinder, der har samlet sig i en lille forening med det formål at få flere danskere til at deltage i Follow the Women. Vi har aftalt at snakke mere med dem hjemme i Danmark. Blandt andet planlægger de en cykelaktion for bedre integration af kvinder med anden etnisk baggrund i Danmark, hvor vi skal deltage.
De blogger også her nede fra, I kan læse mere om dem på http://www.followthewomen.dk
Igen i dag må vi understrege, hvor seje og dygtige PYO-medlemmerne er. Det er en fornøjelse.
Besøg i Hizbollahs besættelseslejr
april 18, 2007
Den tredje og sidste dag i Libanon gik for FTW-deltagerne med en tur til nogle ruiner i Baalbeck, hvorefter bussen kørte mod grænsen ved Damascus.
Sandsynligheden for forsinkelse i forventet ankomsttidspunkt til Beirut pga. problemer ved grænsen var pænt høj. Da vi havde aftalt et møde med PYO senere på dagen, valgte vi derfor at sige farvel til de andre FTW-deltagere om morgenen og bruge den solrige formiddag på at opleve Beirut i dagslys og på gåben. Det var på alle måder en interessant oplevelse – specielt da vores ben førte os hen til Hizbollahs lejr! Skræmmende og tankevækkende.
Først skulle vi hen til downtown, centrum i Beirut, hvor bl.a. det libanesiske parlament ligger. Alle veje dertil var stærkt bevogtede af politiet, og vores tasker blev også gennemsøgt op til flere gange. I gaden var der stort set tomt, og stilheden stod i skærende kontrast til Anes oplevelser fra sidste besøg i Libanon, hvor den indre by var præget af tempo og en livlig stemning. Efter at have krydset afspærringerne på den anden side, kom vi hen til teltene, vi tidligere havde kørt forbi. Med lidt charme og ved at lege lyshåret, uvidende turist kan man komme langt, og vi fik bevæget os et godt stykke hen mod teltene, før vi blev stoppet af en ung Hizbollah-gut. Han var meget interesseret i vores navne, nationalitet og civile status. Vi var mest interesserede i, hvorfor han havde boet på pladsen i en måned og andre havde besat stedet siden november. Trods fotografiforbud lykkedes det os at lokke hans kammerat til at tage et billede af os: [indsæt billede]
Besættelsen – som libaneserne kalder en demonstration – forværrer ikke kun den meget usikre politiske situation men ødelægger også totalt livet i den indre by. Caféer tvinges til at lukke på stribe, butikkerne har jerntremmer for ruderne, og udenlandske investorer trækker pengene ud. Da vi kom lidt væk fra teltene, var der imidlertid optimisme at spore. Vi gik forbi et hav af byggepladser, hvor store indkøbscentre og luksushoteller langsomt vokser frem. Det signalerer en klar tro på fremtiden, på bedre tider med politisk stabilitet og økonomisk vækst. Efter at have brugt et par dage i det skønne Beirut, kan man ikke andet end at håbe, at troen flytter bjerge. Libanon er virkelig et land med muligheder.
Den tredje og sidste dag i Libanon gik for FTW-deltagerne med en tur til nogle ruiner i Baalbeck, hvorefter bussen kørte mod grænsen ved Damascus.
Sandsynligheden for forsinkelse i forventet ankomsttidspunkt til Beirut pga. problemer ved grænsen var pænt høj. Da vi havde aftalt et møde med PYO senere på dagen, valgte vi derfor at sige farvel til de andre FTW-deltagere om morgenen og bruge den solrige formiddag på at opleve Beirut i dagslys og på gåben. Det var på alle måder en interessant oplevelse – specielt da vores ben førte os hen til Hizbollahs lejr! Skræmmende og tankevækkende.
Først skulle vi hen til downtown, centrum i Beirut, hvor bl.a. det libanesiske parlament ligger. Alle veje dertil var stærkt bevogtede af politiet, og vores tasker blev også gennemsøgt op til flere gange. I gaden var der stort set tomt, og stilheden stod i skærende kontrast til Anes oplevelser fra sidste besøg i Libanon, hvor den indre by var præget af tempo og en livlig stemning. Efter at have krydset afspærringerne på den anden side, kom vi hen til teltene, vi tidligere havde kørt forbi. Med lidt charme og ved at lege lyshåret, uvidende turist kan man komme langt, og vi fik bevæget os et godt stykke hen mod teltene, før vi blev stoppet af en ung Hizbollah-gut. Han var meget interesseret i vores navne, nationalitet og civile status. Vi var mest interesserede i, hvorfor han havde boet på pladsen i en måned og andre havde besat stedet siden november. Trods fotografiforbud lykkedes det os at lokke hans kammerat til at tage et billede af os: [indsæt billede]
Besættelsen – som libaneserne kalder en demonstration – forværrer ikke kun den meget usikre politiske situation men ødelægger også totalt livet i den indre by. Caféer tvinges til at lukke på stribe, butikkerne har jerntremmer for ruderne, og udenlandske investorer trækker pengene ud. Da vi kom lidt væk fra teltene, var der imidlertid optimisme at spore. Vi gik forbi et hav af byggepladser, hvor store indkøbscentre og luksushoteller langsomt vokser frem. Det signalerer en klar tro på fremtiden, på bedre tider med politisk stabilitet og økonomisk vækst. Efter at have brugt et par dage i det skønne Beirut, kan man ikke andet end at håbe, at troen flytter bjerge. Libanon er virkelig et land med muligheder.
Vindmøller på taget?
februar 18, 2007DSU forsøgte sig i weekenden med en ny form for weekendkursus, hvor de politiske udvalg stod for undervisningen. Således havde Internationalt Udvalg også tre moduler i løbet af weekenden.
Mette og jeg havde fornøjelsen af at undervise en gruppe engagerede DSU’ere i miljø- og energipolitik. Det blev en smagsprøve på udvalgets næste tema, der netop handler om global energipolitik.
Motivert af Al Gores film, An Inconvenient Truth, gik debatten løs, og der blev diskuteret vidt og bredt om Folketingets muligheder for at vende udviklingen, og hvad man kan gøre på kommunalt plan. Desuden blev ordet givet frit til mere drastiske løsninger, hvor alt lige fra vindmøller på taget til atomkraftværker (og -bomber!) blev diskuteret.
Det var tydeligt, at globale klimaproblemer og energipolitik hænger uløseligt sammen med Internationalt Udvalgs øvrige arbejde. Bl.a. det solidariske aspekt ved klimaændringerne skal og bør ligge DSU nært. Jeg glæder mig meget til at komme rundt i landet og tage diskussionen med en masse DSU’ere, når vores tema skydes igang.
Indtil da, tak for en god debat i weekenden
ahl
Jeg er måske grim - men ingen tyv
februar 20, 2007
VerdenErUng er et projekt opstartet sidste år, som samler 17 unge fra forskellige steder i landet. Størstedelen af deltagerne er gymnasieelever, og derudover deltager der tre fra 3F Ungdom samt tre fra Operation Dagsværk. Gruppen er blevet dannet på baggrund af mere end 60 ansøgere. I oktober deltog jeg sammen med resten af gruppen til en spændende rejse til det latinamerikanske land, Nicaragua. Rejsen skulle sætte fokus på maquila-industrien, arbejdernes forhold på fabrikkerne, og globaliseringens betydning for et uland – og inkluderede bl.a. møder med fagforeningsfolk, besøg på en danskstøttet landbrugsskole, en tur ud til frihandelszoner, en kollektiv-ejet tøjfabrik, et møde i FN’s kontorer og overnatning i slumkvarteret Ciudad Sandino.
Det snarlige præsidentvalg i landet kunne dog ikke undgå at fange min interesse. Dette indlæg handler på den baggrund om demokratiet i landet, den hårde valgkamp samt betydningen af valget af den gamle revolutionshelt Daniel Ortega.
Rød liberalismeMit første indtryk af hovedstaden Managua var noget specielt. Overalt så man talrige flotte, røde faner og plakater. Den røde farve prægede også de mange bånd, der hang over vejen fra rødmalede lygtepæle og træstammer. Som enhver by bør se ud før næste folketingsvalgkamp – i Danmark vel at mærke. I Nicaragua er det nemlig de to liberale partier, PLC og ALN, der benytter den smukke farve på deres propagandamaterialer – hvilket unægteligt påvirkede synet på den ellers så festlige udsmykning, der for en tid stjal fokus fra de hullede veje og meterhøje CocaCola-reklamer.
Er du for livet – eller for abort?Mellemfolkeligt Samvirke er meget engagerede i Nicaragua. Derfor mødtes vi i starten af vores besøg med Mikkel Iversen fra MS. Han gav os en briefing om den aktuelle politiske situation samt den verserende valgkamp. Vi havde naturligvis en række spørgsmål, bl.a. hvorfor vi udover rødt propagandamateriale havde set flere billeder af døde spædbørn i gadebilledet. Årsagen hertil var, at den katolske kirke havde arrangeret en parade vendt imod landets abortlovgivning. I et forsøg på at gafle billige katolske stemmer, deltog alle de større politiske partier. Det blev bagefter blev opfattet som et tegn på, at de alle ville afskaffe den 100 år gamle ret til terapeutisk abort. Et kæmpe tilbageskridt i kampen for kvinders rettigheder, som det generelt skorter på.
Populistiske partier og ”den grimme”Midt i Mikkels fortælling gik alt lys ud. Energisektoren blev privatiseret, da de liberale kom til magten i 1990, og selskabet, der står for elforsyningen i Managua, kræver 9 mio. US dollars ekstra i statsstøtte. Det vil ingen partier imidlertid give dem, hvorfor selskabet typisk slukker for strømmen sammenlagt 3-4 timer pr. døgn, samtidig med at de sætter priserne op. De politiske partier går ellers normalt ikke udenom at love guld og grønne skove væk, hvis det kan skaffe stemmer. Deres løfter minder lidt om Jacob Haugaards med den undtagelse, at det er floderne, ikke vinden på cykelstierne, de vil vende. Et mindre - men til gengæld mere seriøst - parti er det nystiftede MRS; et socialliberalt parti, der slår sig op på ærlighed og anti-korruption, og til nøds kan sammenlignes med Socialdemokraterne. Herty Lewites var partiets populære kandidat, der indtil sommeren 2006 faktisk stod til at vinde valget. Herty døde tragisk nok samme sommer af hjertestop, men partiet, der efterfølgende valgte vicepræsidentskandidaten Edmundo Jarquín (Mundo) som ny præsidentkandidat, fortsatte kampagnen for ham!
Et eksempel på det lave niveau i valgkampen er de liberales mobning af MRS’s nye kandidat, som de ganske simpelt mener, er for grim. Lynhurtigt var Mundo dog i offensiven og brugte deres eget udsagn imod dem med modspillet ”jeg er måske grim – men ingen tyv” – med slet skjult henvisning til Aléman, tidligere præsident og reel leder af PLC, som just var blevet dømt for korruption og hvidvaskning af penge til valgkampen. Det virkede i følge meningsmålingerne over al forventning, og Mundo begyndte at kalde sig selv ”El Feo”, den grimme.
I stedet for at komme med konstruktive forslag og fremlægge deres egne visioner vælger partierne ofte at undsige modstandernes argumenter. Det handler ikke om selv at score stemmer gennem konkrete tiltag men i højere grad om at underminere modstanderen. En af grundene er den tidligere stærkt polariserede befolkning, hvor man skabte sin identitet i kontrast til den anden side, til de andre. Det præger stadig den almindelige nicaraguaner. Man gør utrolig meget ud af at vise sit politiske tilhørsforhold og nægter at samarbejde med folk af anden overbevisning. Det medfører selvsagt, at landet går fuldstændig i stå op til et valg. Én ud af to essentielle grunde til, at landet ville være gået bankerot, hvis de skulle ud i 2. valgrunde. Den anden er, at udenlandske investeringer udebliver, indtil der er fundet en præsident. De liberale kørte aggressive og forudsigelige skrækkampagner delvist finansieret af USA om, at denne tilstand ville fortsætte, og alle investorer ville finde andre og mere sikre steder at investere i, hvis ikke netop de vandt valget.
Fra spansk styre til sandinismoEn ting, der kendetegner Nicaraguas historie, er ufrivillig afhængighed. Spaniolerne koloniserede i 1519 den vestlige del af landet, og først 319 år senere blev Nicaragua en selvstændig republik. William Walker, en nordamerikansk lejesoldat, blev landets første præsident. Efter Walker havde legaliseret slaveriet og indført engelsk som officielt sprog, generede han imidlertid både de liberale og de konservative i så høj grad, at de samledes og smed ham på porten ungefær 20 år senere. Der er skrevet bøger om den (for den konfliktinteresserede) umådeligt interessante nicaraguanske historie. For overblikkets skyld vil jeg prøve på at holde mig til de vigtigste begivenheder. I 1909 intervenerede USA første gang militært, og i 1936 overtog den liberale Samoza magten ved statskup.
Samoza underlagde sig store dele af erhvervslivet inklusiv den offentlige sektor, forbød fagforeninger, snuppede selv nødhjælpen givet i forbindelse med et jordskælv, der kostede 10.000 menneskeliv, og dertil slagtede han enhver form for opposition. Derudover iværksatte han såkaldte ”drive-by’s”; hvis en stor gruppe unge blev set sammen, blev de mejet ned med maskinpistoler, da Samoza så de unge som hans værste fjende, eftersom det altid er dem, der er mest rebelske. I 1979 blev Samoza tvunget til at flygte ud af landet, og sandinisterne med Daniel Ortega i spidsen overtog. Herefter fulgte omfattende nationaliseringer, en stor jordreform og massiv satsning på sundheds- og uddannelsesområdet.
Da Ronald Reagan tiltrådte som præsident i 1981, stoppede USA deres økonomiske støtte til Nicaragua på grund af frygt for at sadinistregimet ville medvirke til kommunismens spredning i Mellemamerika. Til gengæld pumpede USA penge i oprørshæren, contraerne, der ville vælte sadiniststyret. Da det kom frem, blev den økonomiske støtte omdøbt til ”humanitær hjælp”.
Valutafonden og WashingtonI 1990 stoppede borgerkrigen – men USA’s indblanding i landets interne affærer fortsatte. Senere samme år var der valg, og Ortega tabte overraskende til Chamorro, hvis regeringsperiode blev en overgang fra sandinisternes socialisme til den konservative politik, Aléman førte, efter han vandt valget i 1996. De statslige udgifter blev skåret, den offentlige sektor indskrænket, flere statsejede virksomheder blev privatiseret og importtolden nedsat, efter lån af og krav fra IMF.
På turen mødtes vi med flere fra MS, deriblandt en lokal nicaraguansk kvinde på 52 ved navn Gloria. Ifølge hende er det netop IMF, der grundet liberaliseringer og internationalisering tager beslutningerne vedrørende den økonomiske politik i Nicaragua, i stedet for de nationale politikere. Det er med til at få den almindelige nicaraguaner til at tvivle på demokratiets goder. ”Nicaraguanerne har fået politisk frihed og demokrati, men fattigdommen er ikke blevet reduceret. Demokratiet har ikke gjort vores hverdag bedre, og der er stadig en kæmpe kløft mellem rige og fattige”, forklarede Gloria, der havde arbejdet for MS i 11 år. ”Til trods for at der hersker usikkerhed om demokratiet er den bedste styreform, foretrækker nicaraguanerne ikke diktatur. De fleste har bare en mere tåget forestilling om begrebet.
Danmark har haft 200 år til at vænne sig til det, mens en nicaraguaner ikke umiddelbart forbinder rettigheder som fx ytringsfrihed med demokrati – det er mere ”OK, demokrati er at tale i stedet for at slås”.
Pagten gav ham magtenBåde slået og talt har Daniel Ortega. Den gamle revolutionære rebel vandt valget i Nicaragua d. 5. november 2006 på trods af støtte til Montealegre fra Bush-regeringen og en særdeles aktiv amerikansk ambassadør ved navn John Trivelli. Og havde det ikke været for en kontroversiel og udemokratisk pagt indgået mellem Ortega og Aléman for 7 år siden, havde de liberale såmænd også vundet.
Først og fremmest var de liberale, der tilsammen fik 55 % af stemmerne, sandsynligvis ikke blevet splittet i to. Dernæst inkluderede pagten bl.a. en ændring af valgloven, således at vinderen kun behøves 35 % af stemmerne samt et forspring på 5 % -point fra næste kandidat for at vinde i første runde. Ortega fik 38 %, og Aléman, der sidder i fængsel (læs: husarrest i sin private luksusvilla), får aldrig selv glæde af aftalen.
Pagten bestod derforuden af en deling af magten, hvor udvalgsposter, dommere i Højesteret og pladser i Valgkommissionen fordeltes ligeligt mellem sandinister og liberale.
En forandret Daniel Ortega?Efter 16 år i oppositionen blev Ortega genindsat som præsident d. 10. januar 2007, efter et af historiens mest overvågede valg, som internationale observatører deriblandt Carter-kommissionen vurderede til at være frit og retfærdigt. Men det er ikke den samme mand, som nødtvungent forlod embedet i 1990. Han har sluttet fred med den magtfulde katolske kirke, lovet troskab til det frie marked, og, som den spanske avis El Pais skriver, er han ”i dag mere opsat på at nå magtens sidste tog end at gennemføre et venstreorienteret program. Trods sit venskab med både Chavez og Fidel Castro påkalder han sig nu oftere Gud end revolutionens ikoner”. Vil el comandante kunne gøre en forskel for det fattige land?
Indflydelsen fra ChavezAllerede en god uge efter sin indtræden lovede Ortega gratis skolegang og sundhedsvæsen til befolkningen, hvilket ellers blev afviklet, da de liberale kom til magten i 1990. Analfabetismen, der var nede på 13 % i sandinisternes regeringsperiode, er igen oppe over de 50 %, næsten tre-fjerdedele af befolkningen lever for under 2 dollars om dagen, og 1 million børn går ikke i skole – uddannelse er bestemt et område, der kræver akut opprioritering.
Daniel Ortegas handlefrihed er dog umiddelbart noget begrænset. Udover at være nødt til at tage hensyn til det flertal, der ikke stemte på ham, er sandinisterne bundne på hænder og fødder i forhold til IMF, Verdensbanken og andre donorer. Bånd, Hugo Chavez hellere end gerne ville være med til at cutte. Massevis af billig olie og kunstgødning strømmede fra Venezuela til de sandinistiske kommuner under valgkampen. Olien strømmer stadig, hvorfor Ortega har sat benzinpriserne ned – spørgsmålet er bare om Chavez ikke har åbnet hanerne forgæves.
A sceptical believerDaniel Ortegas motiver er svære at tolke. Indtil videre ser han ud til at lægge sig tættere op ad mere moderate socialister som Brasiliens Lula og Bachelet i Chile, hvilket bestemt er mere ønskeligt end at følge Castro-Chavez-eksemplerne. Man må dog ikke glemme Ortegas fortid – men Nicaragua har forandret sig meget siden 80’erne, og med de førnævnte ændrede økonomiske spilleregler og internationale forpligtelser er der grund til, som Gloria udtrykte det, at være ”a sceptical believer”.
Daniel Ortega har rakt hånden frem til fred og forsoning til både højre og venstre, nord og syd. USA hiver den ene vej i et forsøg på ”damagecontrol”, mens den radikale, antiglobale og i særdeleshed antiamerikanske Chavez river den anden vej. Lad os håbe Ortega formår at balancere på den gyldne middelvej.
Skrevet af Mette Hansen, medlem af Internationalt Udvalg og DSU HIB
VerdenErUng er et projekt opstartet sidste år, som samler 17 unge fra forskellige steder i landet. Størstedelen af deltagerne er gymnasieelever, og derudover deltager der tre fra 3F Ungdom samt tre fra Operation Dagsværk. Gruppen er blevet dannet på baggrund af mere end 60 ansøgere. I oktober deltog jeg sammen med resten af gruppen til en spændende rejse til det latinamerikanske land, Nicaragua. Rejsen skulle sætte fokus på maquila-industrien, arbejdernes forhold på fabrikkerne, og globaliseringens betydning for et uland – og inkluderede bl.a. møder med fagforeningsfolk, besøg på en danskstøttet landbrugsskole, en tur ud til frihandelszoner, en kollektiv-ejet tøjfabrik, et møde i FN’s kontorer og overnatning i slumkvarteret Ciudad Sandino.
Det snarlige præsidentvalg i landet kunne dog ikke undgå at fange min interesse. Dette indlæg handler på den baggrund om demokratiet i landet, den hårde valgkamp samt betydningen af valget af den gamle revolutionshelt Daniel Ortega.
Rød liberalismeMit første indtryk af hovedstaden Managua var noget specielt. Overalt så man talrige flotte, røde faner og plakater. Den røde farve prægede også de mange bånd, der hang over vejen fra rødmalede lygtepæle og træstammer. Som enhver by bør se ud før næste folketingsvalgkamp – i Danmark vel at mærke. I Nicaragua er det nemlig de to liberale partier, PLC og ALN, der benytter den smukke farve på deres propagandamaterialer – hvilket unægteligt påvirkede synet på den ellers så festlige udsmykning, der for en tid stjal fokus fra de hullede veje og meterhøje CocaCola-reklamer.
Er du for livet – eller for abort?Mellemfolkeligt Samvirke er meget engagerede i Nicaragua. Derfor mødtes vi i starten af vores besøg med Mikkel Iversen fra MS. Han gav os en briefing om den aktuelle politiske situation samt den verserende valgkamp. Vi havde naturligvis en række spørgsmål, bl.a. hvorfor vi udover rødt propagandamateriale havde set flere billeder af døde spædbørn i gadebilledet. Årsagen hertil var, at den katolske kirke havde arrangeret en parade vendt imod landets abortlovgivning. I et forsøg på at gafle billige katolske stemmer, deltog alle de større politiske partier. Det blev bagefter blev opfattet som et tegn på, at de alle ville afskaffe den 100 år gamle ret til terapeutisk abort. Et kæmpe tilbageskridt i kampen for kvinders rettigheder, som det generelt skorter på.
Populistiske partier og ”den grimme”Midt i Mikkels fortælling gik alt lys ud. Energisektoren blev privatiseret, da de liberale kom til magten i 1990, og selskabet, der står for elforsyningen i Managua, kræver 9 mio. US dollars ekstra i statsstøtte. Det vil ingen partier imidlertid give dem, hvorfor selskabet typisk slukker for strømmen sammenlagt 3-4 timer pr. døgn, samtidig med at de sætter priserne op. De politiske partier går ellers normalt ikke udenom at love guld og grønne skove væk, hvis det kan skaffe stemmer. Deres løfter minder lidt om Jacob Haugaards med den undtagelse, at det er floderne, ikke vinden på cykelstierne, de vil vende. Et mindre - men til gengæld mere seriøst - parti er det nystiftede MRS; et socialliberalt parti, der slår sig op på ærlighed og anti-korruption, og til nøds kan sammenlignes med Socialdemokraterne. Herty Lewites var partiets populære kandidat, der indtil sommeren 2006 faktisk stod til at vinde valget. Herty døde tragisk nok samme sommer af hjertestop, men partiet, der efterfølgende valgte vicepræsidentskandidaten Edmundo Jarquín (Mundo) som ny præsidentkandidat, fortsatte kampagnen for ham!
Et eksempel på det lave niveau i valgkampen er de liberales mobning af MRS’s nye kandidat, som de ganske simpelt mener, er for grim. Lynhurtigt var Mundo dog i offensiven og brugte deres eget udsagn imod dem med modspillet ”jeg er måske grim – men ingen tyv” – med slet skjult henvisning til Aléman, tidligere præsident og reel leder af PLC, som just var blevet dømt for korruption og hvidvaskning af penge til valgkampen. Det virkede i følge meningsmålingerne over al forventning, og Mundo begyndte at kalde sig selv ”El Feo”, den grimme.
I stedet for at komme med konstruktive forslag og fremlægge deres egne visioner vælger partierne ofte at undsige modstandernes argumenter. Det handler ikke om selv at score stemmer gennem konkrete tiltag men i højere grad om at underminere modstanderen. En af grundene er den tidligere stærkt polariserede befolkning, hvor man skabte sin identitet i kontrast til den anden side, til de andre. Det præger stadig den almindelige nicaraguaner. Man gør utrolig meget ud af at vise sit politiske tilhørsforhold og nægter at samarbejde med folk af anden overbevisning. Det medfører selvsagt, at landet går fuldstændig i stå op til et valg. Én ud af to essentielle grunde til, at landet ville være gået bankerot, hvis de skulle ud i 2. valgrunde. Den anden er, at udenlandske investeringer udebliver, indtil der er fundet en præsident. De liberale kørte aggressive og forudsigelige skrækkampagner delvist finansieret af USA om, at denne tilstand ville fortsætte, og alle investorer ville finde andre og mere sikre steder at investere i, hvis ikke netop de vandt valget.
Fra spansk styre til sandinismoEn ting, der kendetegner Nicaraguas historie, er ufrivillig afhængighed. Spaniolerne koloniserede i 1519 den vestlige del af landet, og først 319 år senere blev Nicaragua en selvstændig republik. William Walker, en nordamerikansk lejesoldat, blev landets første præsident. Efter Walker havde legaliseret slaveriet og indført engelsk som officielt sprog, generede han imidlertid både de liberale og de konservative i så høj grad, at de samledes og smed ham på porten ungefær 20 år senere. Der er skrevet bøger om den (for den konfliktinteresserede) umådeligt interessante nicaraguanske historie. For overblikkets skyld vil jeg prøve på at holde mig til de vigtigste begivenheder. I 1909 intervenerede USA første gang militært, og i 1936 overtog den liberale Samoza magten ved statskup.
Samoza underlagde sig store dele af erhvervslivet inklusiv den offentlige sektor, forbød fagforeninger, snuppede selv nødhjælpen givet i forbindelse med et jordskælv, der kostede 10.000 menneskeliv, og dertil slagtede han enhver form for opposition. Derudover iværksatte han såkaldte ”drive-by’s”; hvis en stor gruppe unge blev set sammen, blev de mejet ned med maskinpistoler, da Samoza så de unge som hans værste fjende, eftersom det altid er dem, der er mest rebelske. I 1979 blev Samoza tvunget til at flygte ud af landet, og sandinisterne med Daniel Ortega i spidsen overtog. Herefter fulgte omfattende nationaliseringer, en stor jordreform og massiv satsning på sundheds- og uddannelsesområdet.
Da Ronald Reagan tiltrådte som præsident i 1981, stoppede USA deres økonomiske støtte til Nicaragua på grund af frygt for at sadinistregimet ville medvirke til kommunismens spredning i Mellemamerika. Til gengæld pumpede USA penge i oprørshæren, contraerne, der ville vælte sadiniststyret. Da det kom frem, blev den økonomiske støtte omdøbt til ”humanitær hjælp”.
Valutafonden og WashingtonI 1990 stoppede borgerkrigen – men USA’s indblanding i landets interne affærer fortsatte. Senere samme år var der valg, og Ortega tabte overraskende til Chamorro, hvis regeringsperiode blev en overgang fra sandinisternes socialisme til den konservative politik, Aléman førte, efter han vandt valget i 1996. De statslige udgifter blev skåret, den offentlige sektor indskrænket, flere statsejede virksomheder blev privatiseret og importtolden nedsat, efter lån af og krav fra IMF.
På turen mødtes vi med flere fra MS, deriblandt en lokal nicaraguansk kvinde på 52 ved navn Gloria. Ifølge hende er det netop IMF, der grundet liberaliseringer og internationalisering tager beslutningerne vedrørende den økonomiske politik i Nicaragua, i stedet for de nationale politikere. Det er med til at få den almindelige nicaraguaner til at tvivle på demokratiets goder. ”Nicaraguanerne har fået politisk frihed og demokrati, men fattigdommen er ikke blevet reduceret. Demokratiet har ikke gjort vores hverdag bedre, og der er stadig en kæmpe kløft mellem rige og fattige”, forklarede Gloria, der havde arbejdet for MS i 11 år. ”Til trods for at der hersker usikkerhed om demokratiet er den bedste styreform, foretrækker nicaraguanerne ikke diktatur. De fleste har bare en mere tåget forestilling om begrebet.
Danmark har haft 200 år til at vænne sig til det, mens en nicaraguaner ikke umiddelbart forbinder rettigheder som fx ytringsfrihed med demokrati – det er mere ”OK, demokrati er at tale i stedet for at slås”.
Pagten gav ham magtenBåde slået og talt har Daniel Ortega. Den gamle revolutionære rebel vandt valget i Nicaragua d. 5. november 2006 på trods af støtte til Montealegre fra Bush-regeringen og en særdeles aktiv amerikansk ambassadør ved navn John Trivelli. Og havde det ikke været for en kontroversiel og udemokratisk pagt indgået mellem Ortega og Aléman for 7 år siden, havde de liberale såmænd også vundet.
Først og fremmest var de liberale, der tilsammen fik 55 % af stemmerne, sandsynligvis ikke blevet splittet i to. Dernæst inkluderede pagten bl.a. en ændring af valgloven, således at vinderen kun behøves 35 % af stemmerne samt et forspring på 5 % -point fra næste kandidat for at vinde i første runde. Ortega fik 38 %, og Aléman, der sidder i fængsel (læs: husarrest i sin private luksusvilla), får aldrig selv glæde af aftalen.
Pagten bestod derforuden af en deling af magten, hvor udvalgsposter, dommere i Højesteret og pladser i Valgkommissionen fordeltes ligeligt mellem sandinister og liberale.
En forandret Daniel Ortega?Efter 16 år i oppositionen blev Ortega genindsat som præsident d. 10. januar 2007, efter et af historiens mest overvågede valg, som internationale observatører deriblandt Carter-kommissionen vurderede til at være frit og retfærdigt. Men det er ikke den samme mand, som nødtvungent forlod embedet i 1990. Han har sluttet fred med den magtfulde katolske kirke, lovet troskab til det frie marked, og, som den spanske avis El Pais skriver, er han ”i dag mere opsat på at nå magtens sidste tog end at gennemføre et venstreorienteret program. Trods sit venskab med både Chavez og Fidel Castro påkalder han sig nu oftere Gud end revolutionens ikoner”. Vil el comandante kunne gøre en forskel for det fattige land?
Indflydelsen fra ChavezAllerede en god uge efter sin indtræden lovede Ortega gratis skolegang og sundhedsvæsen til befolkningen, hvilket ellers blev afviklet, da de liberale kom til magten i 1990. Analfabetismen, der var nede på 13 % i sandinisternes regeringsperiode, er igen oppe over de 50 %, næsten tre-fjerdedele af befolkningen lever for under 2 dollars om dagen, og 1 million børn går ikke i skole – uddannelse er bestemt et område, der kræver akut opprioritering.
Daniel Ortegas handlefrihed er dog umiddelbart noget begrænset. Udover at være nødt til at tage hensyn til det flertal, der ikke stemte på ham, er sandinisterne bundne på hænder og fødder i forhold til IMF, Verdensbanken og andre donorer. Bånd, Hugo Chavez hellere end gerne ville være med til at cutte. Massevis af billig olie og kunstgødning strømmede fra Venezuela til de sandinistiske kommuner under valgkampen. Olien strømmer stadig, hvorfor Ortega har sat benzinpriserne ned – spørgsmålet er bare om Chavez ikke har åbnet hanerne forgæves.
A sceptical believerDaniel Ortegas motiver er svære at tolke. Indtil videre ser han ud til at lægge sig tættere op ad mere moderate socialister som Brasiliens Lula og Bachelet i Chile, hvilket bestemt er mere ønskeligt end at følge Castro-Chavez-eksemplerne. Man må dog ikke glemme Ortegas fortid – men Nicaragua har forandret sig meget siden 80’erne, og med de førnævnte ændrede økonomiske spilleregler og internationale forpligtelser er der grund til, som Gloria udtrykte det, at være ”a sceptical believer”.
Daniel Ortega har rakt hånden frem til fred og forsoning til både højre og venstre, nord og syd. USA hiver den ene vej i et forsøg på ”damagecontrol”, mens den radikale, antiglobale og i særdeleshed antiamerikanske Chavez river den anden vej. Lad os håbe Ortega formår at balancere på den gyldne middelvej.
Skrevet af Mette Hansen, medlem af Internationalt Udvalg og DSU HIB
Abonner på:
Opslag (Atom)
