Hjemme igen

april 25, 2007

Fire dage i Paris er nu overstået. Vi landede i Kbh. lufthavn sent mandag aften, og var alle godt trætte efter et par lange, men udbytterige dage. Mandag gik med at tjekke ud fra hotellet og se lidt at Paris før vi skulle hjem. Det gav også god tid til at få snakket vores oplevelser igennem med hinanden.
Vi havde alle troet at vi skulle til Paris for at køre valgkamp i døgndrift (som vi kender det fra DSU), men det blev til meget lidt valgkamp. Ikke fordi lysten og engagementet ikke var til stede hos os, men fordi der simpelhen ikke var nogen egentlig valgkamp. Det eneste der blev lavet, var at dele pjecer ud, og hærge byen med klistermærker. Så vi fik ikke lært noget vi kunne tage med hjem og bruge i en dansk valgkamp, men vi fik dog lært, at selv om den overordnede strategi var udemærket, så nytter det ikke så meget, hvis selve kampagnen ikke lever op til det den skal. For deres overordnede strategi var nemlig at være synlige i gadebilledet op til valget. Og det er sådan set fint nok. Men man bliver ikke synlig i gadebilledet ved at en håndfuld unge mennesker går rundt i byen med en grim fane og deler dårlige pjecer ud, og sætter klistermærker på lygtepæle og trafikskilte. Og da slet ikke i en kæmpe by som Paris. Kampagnen var næsten usynlig.
Helt anderledes blev det på selve valgaftenen. Der var selvfølgelig valgfest, og den foregik foran Parti Socialistes hovedkvarter. Hele gaden var spærret af, og der var flere tusinder mennesker samlet. Der var en storskærm, hvor man kunne følge slaget gang, og præcist kl. 20 kom resultatet om hvilken to kadidater der gik videre til næste runde. Og selv om Sarkozy fik flest stemmer, så var der stor jubel over at Segolène gik videre. Det havde alle nok regnet med, men mange kan nok huske den enorme skuffelse det var, da Jospin ikke gik videre i 2002.
Efter at resultatet kom, blev der sat en stor scene op, og en DJ gik på mens vi ventede på at Segolène skulle komme til Paris for at holde tale. Kl. var næsten 01 før Segolène ankom, og pressefolkene var som vilde dyr. Alligevel lykkedes det Jens at få trykket hånd med Segolène og fortalte hende at vi var fra Danmark.
Den 6. maj bliver det så afgjort om det biver Sego eller Sarko - som de bliver kaldt i Frankrig - der bliver Frankrigs næste præsident. Segolène kan være ret sikker på at få alle venstrefløjskandidaternes stemmer, og Sarkozy er ret sikker på at få Le Pens stemmer. Det store slag bliver derfor om hvem der kan vinde Bayrous stemmer. Med den ret store arbejdsløshed i Frankrig, spås det at arbejdsmarkedet bliver det helt store valgtema. Vi venter i spænding på den 6. maj, hvor Segolène forhåbentlig kan kalde sig Frankrigs præsident.