tirsdag den 16. oktober 2007

Kofoed: "We need a double revolution"

september 30, 2007

“Perspectives on the future relationship between the Middle East and Denmark” lød overskriften på programmet for søndag formiddag, hvor vi havde fornøjelsen af et besøg fra og debatoplæg af Jeppe Kofoed, Socialdemokraternes udenrigsordfører.
Jeppe indledte med en kort beskrivelse af Danmarks nationale interesser i Mellemøsten og ”trekanten, som truer verdensfreden” – bestående af internationale terrororganisationer, skrøbelige stater og masseødelæggelsesvåben. Jo flere liberale demokratier i verden, desto mindre trekant og tilsvarende færre konflikter.
Frihed, lighed mellem kønnene og viden. Manglen på de tre ting er udbredt i MØ og ifølge UNDP Arab Human Development Report er det årsagen til den manglende udvikling i regionen. Der er brug for forandringer – og de forandringer er vigtigere end stabilitet, mener Jeppe Kofoed: ”We must put change over stability, not stability over change. We need a double revolution; change from above and change from beneath”. Vi skal støtte både forandringer i civilsamfundet og i regeringen. Og når der sker forbedringer, skal vi også gi’ dem credit for det: ”we are too bad at rewarding moderation. When things change for the better, even if the better is not good enough, it is important that we reward the moderation”.
Nøglen til fred i MØ ligger i en løsning af Israel-Palæstina konflikten. Den løsning skal EU være med til aktivt at finde. ”We need a destination map in stead of the roadmap for peace”. Vi har brug for en forståelse af et fælles mål, så alle har en klar opfattelse af og er enige om, hvad vi arbejder for – ellers når vi aldrig derhen.
I forhold til USA tror Jeppe Kofoed ikke på en mere uafhængig EU-stemme. Amerikanerne er afgørende ift. en løsning af Israel-Palæstina konflikten – derfor er forandringer ikke realistiske før efter 2009, når vi har fået en ny, demokratisk amerikansk præsident. Det glæder vi os også til
Efter Jeppe Kofoeds oplæg blev flere emner tager under behandling – deriblandt mulighederne (og mangel på samme) i NATO-samarbejdet, Iran som skræmmende magtfaktor i MØ, og handelsboycut som instrument til at presse Israel til forandringer.
Lige nu er de andre deltagere lige kommet tilbage efter at have diskuteret religionens rolle i Danmark med den lokale præst inde i kirken ved siden af højskolen. Michael Johnson har netop leveret denne lille skægge historie fra besøget: da Ali skulle forklare, at størstedelen af danskerne tror mere på Darwin og big bang end skabelsesteorien – sagde han ”in stead of the Story of Creation, Danes believe in bang-bang” gnæg gnæg….
Det lovede interview er i redigeringsrummet og stærkt på vej!

Ingen kommentarer: