tirsdag den 16. oktober 2007

IUSY EC i Prag part 1

juni 15, 2007

DSUs globale parablygorganisation, IUSY, afholder i denne weekend et såkaldt Europæisk Komité møde i Prag, Tjekkiet.
Dagsordenen omhandler Europas rolle i den globaliserede Verden - hvilket selvsagt er noget bredt. Her efter frokost i dag har vi haft to paneler - der begge har vist sig at være ganske spændende.
Det første var med partiformanden for det tjekkiske socialdemokratiske parti, Jiri Paraubek. Han åbnede mødet med et stærtk politisk indlæg - med flere historiske referencer. Hoveddelen af indlægget omhandlede forholdet mellem USA og Tjekkiet - specielt i forhold til det amerikanske missilforsvar.
I forhold hertil referede Paraubek til Danmark, hvor vores eventuelle biddrag som bekendt i givet fald vil blive opstillet på Thulebasen. I Tjekkiet er det imidlertid forslaget, at det er en amerikansk radarstation 60 km fra Prag, der er bragt i spil. Det siger sig selv, at med russiske trusler om at opstille missiler rettet mod denne radarstation, er emnet meget varmt her i landet.
Den højre orienterede regering er på dette område i stærk modvind blandt befolkningen - med 60-70 pct. imod sig. Vi vil for øvrigt besøg denne radarstation på søndag, hvilket nu nok blive ganske spændende.
Her til eftermiddag har vi ligeledes diskuteret med et medlem af det tjekkiske udenrigspolitiske råd i parlamentet. Hans indlæg førte til flere spørgsmål stillet af blandt andet DSU - på spørgsmålet om Kinas rolle i verden samt situationen i Burma. Netop spørgsmålet om Burma - og indsatsen fra IUSY i forhold hertil - vil fylde en del af dagens resterende program.
Stefan Hvenegaard, der er ansat på IUSY sekretariatet i Wien, er her også -næsten direkte efter en tur til Mongoliet og Kina (vi skulle hilse fra ham )

Ingen kommentarer: