tirsdag den 16. oktober 2007

DSU til kontaktseminar i Amman

maj 25, 2007

I denne weekend deltager Ulrika Iversen og Sune Rask fra DSUs Internationale Udvalg i et kontaktseminar i Amman, Jordan. På kontaktseminaret, der er arrangeret af DUF, vil DSU sammen med bl.a. vores partnere fra Progressive Youth Organisation i Libanon udarbejde forslag til projekter samt udbygge det i forvejen gode samarbejde.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) uddeler midler til projektsamarbejde mellem danske politiske ungdomsorganisationer og organisationer fra Mellemøsten, som en del af det Arabiske Initiativ.
Som flere gange nævnt på denne blog, vil DSU så længe det er muligt lave solidaritetsarbejde med vores søsterorganisationer samt projekter der har til formål at fremme demokratiet i Mellemøsten. Vi arbejder pt. på at få opstartet et projekt med PYO i Libanon, der skal fremme dialogen i det altid hårdtprøvede og uroplagede land.
På seminaret deltager også Adam Billing fra Frit Forums Internationale Netværk, som skal videreudvikle deres arbejde med et jordansk studenterblad.
Du kan læse mere om de tres oplevelser og erfaringer weekenden igennem på denne blog.

Ingen kommentarer: